Hvilken glemsom sjæl har ikke drømt om at kunne hidkalde besværgelsen, så de forlagte nøgler eller den glemte mobiltelefon magisk og ubesværet kunne dukke op. Eller reparo, reparationsbesværgelsen, der samler knust glas og ødelagte spejle og gør livet lettere for både bekymrede pebermøer og klodsede teenagere. For slet ikke at tale om obliviate, hukommelsesmodificeringen, som får folk til at glemme; tænk, hvor mange pinlige situationer den kunne spare en for. Men det er ikke sjov og ballade det hele. I Harry Potter-bøgerne er magi mere end at pege med tryllestaven og sige det rigtige. Det kræver koncentration og viden, og det er - for alle bortset fra Hermione - lettere sagt end gjort. Forvisningsbesværgelsen sender let ting i den forkerte retning, og at skærme sig mod en blævrebensforhekselse kræver sin troldmester. For ikke al magi er godartet; der er farlige forbandelser, og selv hvis det ikke er en af de tre utilgivelige forbandelser, skal man passe på. En densaugeo, der får tænderne til at vokse, er ikke rar at blive ramt af før en fest, ligesom benlåsforbandelsen kan sætte en stopper for selv den mest beslutsomme jæger. Her er et pluk af de besværgelser og forbandelser, som Harry og hans lille gruppe foreløbig har forsøgt sig med, oplevet eller er blevet angrebet med. Accio: Hidkaldebesværgelsen. Alohomora: Åbner låste døre og vinduer. Aparecium: Fremkalder usynlig skrift. Avada Kedavra: Den værste af de tre utilgivelige forbandelser. Også kendt som dræberforbandelsen. Slår offeret ihjel. Bombardio: Sprænger forhindringer i luften. Deletrius: Sletter besværgelser skabt ved brug af prior incantato. Densaugeo: Får tænderne til at vokse hos offeret. Dolor: En af de tre utilgivelige forbandelser. Dolorosoforbandelsen påfører offeret ulidelige smerter. Expecto patronum: Meget vanskelig besværgelse, der fremmaner et koncentrat af alle de ting, en af dementorerne, de frygtede vagter fra Azkaban-fængslet,lever af, men som ikke kan føle fortvivlelse, og dermed beskytter mod dementorer. Hver patrunus er forskellig, afhængigt af den troldmand der fremkalder den. Expelliarus: Afvæbnebesværgelsen. Tager tryllestavene fra andre troldmænd. Ferula: Sætter bandager på sår og brækkede ben. Furnunculus: Giver bylder hos den, besværgelsen rammer. Hæmmer: Bremser eller sinker angribere. Imperio: En af de tre utilgivelige forbandelser. Imperiusforbandelsen giver total kontrol over offerets bevægelser. Impervius: Nyttig besværgelse, der kan gøre briller vandskyende. Incendio: Skaber ild. Lammer: Lammerbesværgelsen. Lammer offeret. For større dyr såsom drager kræves dog mere end en lammer. Locomotor mortis: Benlåsforbandelsen. Lumos: Ofte brugt besværgelse, der får toppen af tryllestaven til at lyse. Mobile: Vækker sovende eller besvimede væsner. Mobillicorpus: Rejser bevidstløse troldmænd op i luften, så de kan transporteres. Molestero: Ødelægger genstande, for eksempel tasker. Morsmordre: Fremkalder Voldemorts mærke, et dødningehoved, med en slange som tunge. Også kendt som Mørkets Tegn. Obliviate: Modificerer eller sletter erindringer. Nyttig over for muggler, de almindelige mennesker, der lever side om med troldmændene. Orkideus: Får blomster til at vokse. Paralysicus Totalus: Også kendt som Den Totale Krops-lås. Låser offerets ben og får hele kroppen til at stivne. Kun øjnene kan derefter bevæge sig. Nyttig til at stoppe nævenyttige kammerater. Prior Incantato: Viser, hvilken besværgelse eller forbandelse tryllestaven udførte sidst. Reparo: Reparationsbesværgelse, gendanner blandt andet knust glas. Riddikulus: Besværgelse til brug mod boggarder, væsner, der tager form efter, hvad ofret frygter allermest. Offeret ændres, så det ser latterligt ud. Serpensortoria: Fremmaner en sort slange. Silencio: Modstykke til sonorus. Bringer stemmen tilbage til normalt niveau. Sonorus: Forstærker på magisk vis stemmen. Bruges blandt andet af Quidditch-kommentatorer. Stik Nord: Også kendt som kompasbesværgelsen. Får tryllestaven til at pege i retning af nord. Tarantellegra: Får offeret til at danse. Volare: Fremkalder små sangfugle. Waddiwasi: Flår ting ud af huller, og kan - afhængigt af troldmandens evner - derefter ramme besværlige spøgelser. Wingardium Leviosa: Løfter køller højt op i luften. Kan være nyttigt i kampe med trolde.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
-
Wegovy, jeg slår op
-
Oscarvinder fra danskproduceret dokumentar mister sin statuette
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce








