Livet er for alvor kommet i voksealderen. 573 danskere er over 100 år gamle i år, og det tal er fordoblet om bare ni år og mere end ottedoblet i år 2040. Årsagen er bedre boligforhold, medicin, kost, pleje og en sundere livsstil. De faktorer gør, at hver anden pige, der fødes i dag, vil blive mindst 100 år gammel, mener leder af center for aldringsforskning på Syddansk Universitet Bernard Jeune. »Der er ikke længere noget, der tyder på, at der findes en fast gennemsnitsalder eller en maksimal grænse for, hvor gamle vi kan blive. Fortsætter udviklingen, tror jeg på, at det er muligt at blive 130 inden for de næste 50 år«, siger Bernard Jeune, der understreger, at forudsætningen er en fortsat lav dødelighed. Internationale undersøgelser har vist, at den gennemsnitlige levealder er forøget med tre måneder hvert år siden 1840. Dengang levede svenske kvinder længst med et gennemsnit på 45 år. I dag er japanske kvinder forrest med 85 år. Danskerne lå i 1970´erne blandt de ti længst levende, men er i dag faldet ned omkring 30.-pladsen. Hvis vores gennemsnitlige levealder engang når et stykke over de 100 år, som blandt andre amerikanske forskere forudser, vil det få store konsekvenser for måden at indrette vores liv og samfund på, mener direktør for Institut for Fremtidsforskning Johan Peter Paludan. »I dag har vi det tredelte liv med ungdom, arbejdsliv og pensionsalder. Men de livsfaser vil flyde sammen, hvis vi har langt længere tid at gøre godt med. Vi vil hoppe ind og ud af uddannelser, af arbejde og nok også af forældrerollen«, siger han. »Vi vil hoppe af den traditionelle karrierestige, for i ét livsforløb er man måske chef, så vil man gerne være specialist og så måske ende som almindelig medarbejder. Og så må vi indrette arbejdsmarkedet efter, at vi formentlig også vil vælge at få børn senere og mere spredt, når det bliver almindeligt at få en efternøler som 45-årig«.