RAF (Rote Armee Fraktion) er stadig et brandfarligt emne at tage op i Tyskland. I dette efterår skulle der i Berlin være åbnet en udstilling om denne terrorbande, der for et kvart århundrede siden rystede den tyske stat. Nu er udstillingen blevet udskudt et år, så arrangørerne får tid til at tænke sig om en ekstra gang. Udsættelsen skyldes protester fra efterladte til terrorens ofre. De mener, at udstillingen ville have ført til en glorificering af RAF. Tilsagn om 100.000 euro De efterladte skrev til kansler Gerhard Schröder, der straks bad sin kulturminister Christina Weiss om at se nærmere på udstillingsprojektet. Det havde nemlig fået tilsagn om 100.000 euro fra en offentlig kulturfond. Men frokostavisen Bild havde også fået brevet at se, og nu er projektet genstand for en hed debat i offentligheden. Især konservative politikere har ytret harme. Arrangørerne i den berlinske udstillingsbygning Kunst-Werke indvender, at deres hensigter er blevet misforstået. Men de erkender, at udstillingens arbejdstitel ikke var heldig: 'Myten RAF'. For ordet myte kan lede tanken hen på heltesagn. Og det havde bestemt ikke været deres mening at forherlige terrorister. I det oprindelige koncept for udstillingen var det tanken at kæde venstreekstremisterne i RAF sammen med studenteroprøret fra 1968. I den sammenhæng ville man vurdere, hvilke »ideer« og »idealer«, der kunne tænkes stadig at have gyldighed. Denne passage er af kritikerne blevet udlagt som et forsøg på at fremstille terroristerne som idealister. De er gemene mordere, lyder protesten. Enker vil ikke medvirke Blandt udstillingens rådgivere finder man en søn af Gudrun Ensslin, en af nøglefigurerne i RAF. Derimod havde arrangørerne ikke rådført sig med nogen af ofrenes efterladte. Denne skævhed søger man nu at råde bod på, idet man har indbudt dem til en samtale. Men en af enkerne har svaret: Hun vil ikke medvirke til en udstilling om sin mands mordere.