Knaldhamrende stilig som stendød i sort læder. Per Oscarsson er brillant i Jesper W. Nielsens vellykkede 'Manden bag døren', og dermed er den svenske skuespiller med til at markere, at værtsnationen ikke kun er med som festfyld i filmfestivalen i Copenhagen. Meget tyder på, at festivalen vil kunne opfylde et af sine oplagte succeskriterier. Nemlig at man er i stand til at sammensætte et konkurrenceprogram af europæiske film, der holder en troværdig standard. Peter Mullan vandt sidste år i Venedig med 'Magdalene Søstrene' om en irsk-katolsk institutions mishandling af unge piger. Man kan ikke udelukke, at Aisling Walsh i København gentager kunststykket med 'Song for a Raggy Boy' ('Drengene fra Skt. Jude'), der så at sige fortæller drengeversionen af den samme autentiske historie om brutalitet og sadisme i irsk-katolsk regi. Kunstnerisk er filmen knap så insisterende som Mullans. Til gengæld er stjernen Aidan Quinn i hovedrollen som Den Gode Lærer ikke det eneste gode publikumsbevidste kort, Aisling Walsh har i ærmet. På trods af den grumme realisme er musikken melodramatisk, og den katolske misere er tilført et par dryp 'Æblemostreglement' og medlemskab af Døde Poeters Klub. Forskelle som kan tælle til 'Raggy Boy's fordel ved billetlugerne. Om det samme er tilfældet hos juryen med Theo Angelopoulos i spidsen, er mere tvivlsomt. I det mere fintfølende hjørne finder man den interessante spanier David Trueba og hans 'Soldiers of Salamina'. Den unge forfatterinde Lola har svært ved at finde inspiration og selvtillid. I stedet arbejder hun som lærer og journalist. Så kommer hun på sporet af en episode fra Den Spanske Borgerkrigs sidste dage, hvor den falangistiske digter Mazas på mirakuløs vis undslap en henrettelsespeloton. Mens Lola graver i den gamle historie, graver hun samtidig i sine egen uklare motivation. Lolas problem som menneske og forfatter er, at hun ikke længere tør udtrykke sine følelser. Trueba komponerer en fortælling, der foregår i nutiden og handler om en kvinde, kunsten og følelserne, men også stikker dybt i sit udogmatiske argument for ikke at erstatte den historiske bevidsthed med det moderne livs hukommelsessvigt. Som historisk spejlrefleks er filmen begavet og musikalsk. Politisk kontroversiel er Trueba i sin insisteren på at se begge krigens sider som én tragedie. Det gælder livet. Uanset om det er menneskene fra dengang eller nu. Den distante stil mere end antyder dog, at Lolas problemer med at udtrykke sine følelser kraftfuldt er et dilemma, instruktøren genkender fra sig selv. At udtrykke sig selv er fuldstændig uhørt for hovedpersonerne i norske Bent Hamers underfundige 'Salmer fra Køkkenet'. I 1950'erne bliver 12 svenske observatører fra Hjemmets Forskningsinstitut udstationeret i køkkenet hos norske ungkarle for at studere deres handlingsmønstre med henblik på rationalisering i hjemmet. Men som den moderne fysik erkender, så er iagttageren selv en del af forsøgsopstillingen og påvirker udfaldet. Det må svenske Folke og norske Isak sande, efterhånden som tavshedspligten eroderer, og ordknapt venskab vokser frem. 'Salmer fra Køkkenet' får finske Kaurismääki til at ligne et sludrechatol, og med kortbølgeradio i plomberne er det norsk filur-absurdisme med morale. Objektivitet findes ikke, når det gælder mennesker. Anderledes knald på aktiviteten er der i den franske instruktør Sylvain Chomets tegnefilm 'Trillingerne fra Belleville'. Fortællingen om en ung Tour De France-rytter, der midt i løbet bortføres af onde kræfter og derefter forsøges befriet i det skurkagtige Amerika af sin tykke hund, sin halte mor og tre ældgamle kabarettrillinger, der lever af frødynamitfiskeri, ligner ikke noget andet, man har set. Forestiller man sig 'Aristocats' tegnet af den udsyrede satiriker Gerald Scarfe, har man måske en anelse. Vildt fantasifuld, bizar, charmant og grinagtig. Et oplagt kultobjekt og en farlig outsider i et ethvert opløb. kim.skotte@pol.dk