Det danske sprog skal styrkes på alle niveauer - fra børnehaven til universitetet. Det anbefaler et udvalg under Kulturministeriet, der torsdag offentliggør det hidtil mest omfattende udspil til en dansk sprogpolitik. Engelske gloser bekymrer ikke Udvalget er mindre bekymret for de engelske gloser, der sniger sig ind i hverdagssproget. Den største fare for dansk som komplet, kulturbærende sprog er de såkaldte domæner, hvor dansk taber til engelsk. »Flere og flere forskere skriver kun på engelsk. Og dansk har fået konkurrence som undervisningssprog på de højere læreanstalter. Desuden er engelsk blevet koncernsprog i mange store virksomheder«, siger udvalgets formand Jørn Lund, direktør i Det danske Sprog- og Litteraturselskab. Det fremgår af rapporten, at 96 pct. af de ph.d.-studerende på civilingeniøruddannelsen har skrevet deres afhandling på engelsk i 2001. Og på Landbohøjskolen har man besluttet, at der udelukkende skal undervises på engelsk på kandidatuddannelserne. Udvalget anbefaler, at der på de truede områder indføres såkaldt parallelsproglighed. Det betyder, at man inden for forskningen, på de højere uddannelser og i erhvervslivet skal sikre, at der bruges dansk ved siden af engelsk. Også fordi danskerne er dårligere til engelsk, end de selv tror. Og derfor risikerer forskere og undervisere at udtrykke det, de kan, i stedet for det, de vil. Kulturministeren: Fornuftigt På pædagog- og læreruddannelserne skal kendskabet til børns sprogudvikling styrkes, så sproglæren i daginstitutionerne og folkeskolen forbedres. Og i gymnasiet skal der lægges større vægt på at skrive og tale klart og forståeligt, hedder det i rapporten 'Sprog på spil - et udspil til en dansk sprogpolitik'. Kulturminister Brian Mikkelsen (K) synes, anbefalingerne »ser fornuftige ud«: »Min sprogpolitiske redegørelse til Folketinget i november vil i store træk bygge på Lund-udvalgets udspil«.