Velkommen til Danmarks Designskoles afgangsudstilling. I år finder den sted på nettet, så du behøver ikke at rejse dig fra stolen. Det eneste du skal gøre er at taste www.creativebank.dk og siden klikke ind på de mange muligheder under skolens forskellige uddannelser; visuel kommunikation, digital design, keramik & glas, beklædning, tekstil, industriel design samt møbel & rum. Herefter kan du sidde i ro og mag og vurdere, om nogle af de talrige projekter og produkter, vi har at byde på, skulle være noget for dig. Helt så indbydende lyder de afgangsstuderendes invitation til at besøge skolens første webudstilling ikke, men det er tæt på. Budskabet er under alle omstændigheder, at enhver national eller international virksomhed eller offentlig instans med sans for nytænkning og produktudvikling, nu har mulighed for at kigge med på de studerendes kreative udfoldelser, hvad enten man befinder sig i Boston eller Bogense. Få indfandt sig Det lod sig selv sagt ikke gøre med den fysiske afgangsudstilling, der har været tradition så langt tilbage, man kan huske og mere til. Her indfandt de interesserede - fortrinsvis fra København og omegn - sig i det begrænsede tidsrum udstillingen varede, enten på skolen eller et sted ude i byen. Men i dag hvor Danmarks Designskole er gearet op til forskning og ph.d-uddannelser og ikke mindst et mere bredt favnende samarbejde med en industri, som i flere tilfælde er ved at tabe terræn og satser på, at en designer kan være nøglen til ny succes, anses den traditionelle metode ikke længere for tilstrækkelig. Spørgsmålet er: Fungerer så denne webudstilling? Kan man virkelig på den flade skærm skaffe sig en god fornemmelse for produkter og projekter, hvoraf mange er tredimensionelle? Ja, det kan man faktisk, rigtig godt endda, og det skyldes ikke mindst en noget nær suveræn fremstilling, hvilket man også har lov at forvente, når den er lagt i hænderne på en gruppe studerende i bl.a. digital design og visuel kommunikation samt en fotograf, der forstår sig på lys og skygge. Logisk opbygget De enkelte produkter vises fra alle sider og i forskellige sammenhænge, selv de stoflige overflader i keramik og glas er kommet fint frem i billedet, og klikker man videre på 'video' toner den studerende frem og fortæller lidt om sine tanker og visioner. Det hele er logisk opbygget med bl.a. farveskemaer, der leder brugeren rundt, og søger man helt konkrete oplysninger om manden eller kvinden bag det, der har fanget interessen - det kan være stolen af genbrugspap eller campingvognen til den æstetisk orienterede familie, det kan være markedsføringskampagnen, der skal få de unge ind i kirkerne eller undervisningsmaterialet til brug for forældre, der skal lære børnene at blive dus med trafikken - så er det bare at gå til 'cv' og hente adresse, telefonnummer og e-mail. Men selvfølgelig er der en åbenlys risiko. De studerende, der bedst forstår at formidle både sig selv og deres projekt, vil sandsynligvis også rende med opmærksomheden. Om det også bliver dem, der i sidste ende kommer til at hive aftaler i land, for næsen af deres mindre godt kommunikerende kolleger, men med ideer, der er lige så gode, måske endda bedre, er op til virksomhederne at skue igennem. Desuden er der risikoen for, at en oplagt idé ender med at blive produceret, men uden om designeren, der fandt på. Den kedelige mulighed har mange ganske vist altid benyttet sig af, nu er den bare blevet endnu mere tilgængelig.