0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Eventyrernes Klub er for voksne drengerøve

Flyvende hunde, flåede isbjørne og brækkede stødtænder. Eventyrernes Klub er et monument over en svunden tid, men medlemmerne holder fanen højt. Oplevelser er kloden stadig rig på. Og ellers er der jo altid rummet ...

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Formanden Klaus Aarsleff for Eventyrernes Klub - foran det berømte runde bord. - Foto: Pelle Rink

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Eventyrernes Klub! Alene navnet giver association til opdagelsesrejsende, Grønlandsfarere og Jules Verne, og det er en gammel drengedrøm, der går i opfyldelse, da jeg går ind af døren til klubhuset i Nyhavn 53B. Lige fra jeg første gang hørte om klubben, har jeg drømt om at se stedet. Helst som medlem naturligvis, men i mangel af bedre er en personlig rundvisning med formanden acceptabelt.

Og splitte mine bramsejl om ikke alt er fuldkommen som det skal være. Lugten er sødlig, hengemt næsten, med et snert af cigarrøg.

Hulen
I midten af rummet står det legendariske 'runde bord', et massivt træbord med medlemmernes navne indridset som gamle runer. Lokalet nærmest emmer af eventyr, oplevelser og Kaptajn Haddock. Fra loftet hænger to udstoppede flagermus, på bordet står et par brækkede stødtænder og væggen er prydet af isbjørneskind, afrikanske skjolde og kinesiske portrætter.

En rigtig hule, helt efter bogen, og det er ifølge formanden Klaus Aarsleff da også lige, hvad Eventyrernes klub - eller Adventurer's Club of Denmark - som den rettelig hedder er.

»Det er en drengerøvsklub for voksne, ingen tvivl om det. Vi er her for at være sammen med gutterne, det er det bærende element«, siger Aarsleff og kigger sig tilfreds omkring i lokalet.

For de vildeste vovehalse
I dag er det tomt. Det er torsdag eftermiddag, men hver tirsdag aften er det her kongerigets vildeste vovehalse stimler sammen for at udveksle erfaringer, spise en bid brød og høre et foredrag fra et potentielt medlem. Som mange andre loger er Eventyrernes Klub lukket for ansøgere, for at blive medlem skal man blive opfordret. Og vejen til at blive det, og dermed træde ind i den eksklusive skare er at holde et foredrag.

»Typisk finder vi vore medlemmer blandt vores foredragsholdere. Hvis vi hører om nogen, der har gjort noget interessant, inviterer vi dem ind og holde et foredrag, og afhængigt af, hvad de kan berette, og hvordan de i øvrigt er, ja så kan det være, at nogen foreslår at optage dem som medlemmer«, siger Klaus Aarsleff.

»Så det er en blanding af, hvad man har gjort, og hvordan man er. Hvis man ikke er en hyggelig fyr, så kan man være rejst til Månen for min skyld. Så bliver man ikke medlem«.

Bliver en foredragsholder »proponeret som medlem«, som Aarsleff udtrykker det, bliver der nedsat en udvælgelseskomite. Giver den efter nærmere studier af ansøgerens meritter grønt lys bliver spørgsmålet rejst i medlemsbladet, og hvis ingen derefter har indvendinger, er vejen banet.

Nye medlemmer optages under en særlig ceremoni som Aarsleff ikke ønsker at delagtiggøre offentligheden i. »Den er ikke livsfarlig, så meget kan jeg sige«, siger han.

Glem det, kvinder!
Men hvad er en eventyrer i disse dage, hvor de hvide pletter på landkortet for længst er fyldt ud og enhver student med respekt for sig selv har rejst kloden rundt?

Godt spørgsmål, mener Klaus Aarsleff. »Det er klart, at det er blevet sværere at afgr