Beslutningen om at forkorte Radioavisen i morgentimerne blev ikke godt modtaget af radioens medarbejdere, og nu bliver de støttet af både nyhedsdirektør Lisbeth Knudsen og Radioavisens chef Jens Holme. I DR's personaleblad Dråben, der udkom fredag, fastslår Radioavisens chef, Jens Holme, at han ikke er enig i beslutningen, der er taget af DR Radios chefredaktion. »Jeg synes, det er en dårlig idé, fordi vi har meget høje lyttertal til vores morgenradioaviser. Der er ikke noget, der peger i retning af, at det er lytternes opfattelse, at Radioavisen er for lang«, siger Jens Holme til Dråben. Lisbeth Knudsen vil ikke bekræfte sin uenighed, men henviser ifølge Ritzau til, at det er DR Radios chefredaktion, der udtaler sig om sagen. Fokusgrupper i fokus Ifølge Ritzaus oplysninger skyldes uenigheden blandt andet, at en række forsøg med testpersoner, såkaldt fokusgrupper, ikke viste, at lytterne foretrækker en kortere Radioavis. Forsøgene viste derimod, at de korte og lange er præcis lige populære. Samtidigt viste det sig, at de informationssvage lyttere havde svært ved at følge med i de korte Radioaviser med færre baggrundsinformationer. På DR's interne debatforum, Inline, hvor fungerende radiodirektør Jesper Grunwald blev spurgt om, hvilke overvejelser han havde gjort sig i forhold til de svage lyttere, svarede han, at de svage lyttere også gerne vil have "regionale nyheder, servicestof, god musik og gode studieværter". Han fastholder beslutningen om at forkorte de tidlige Radioaviser. En beslutning som blandt andre også Kulturminister Brian Mikkelsen (K) har kritiseret. Han mener, at beslutningen strider imod det public service-grundlag, som Danmarks Radio hviler på.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Nu kommer Trump med erkendelse om Iran-krigen efter valglussing
-
Politiske bomber på stribe: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nøgleopgørene i Senatet
Debatindlæg af David Mathias Klausen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce