For en god del af de omkring 70.000 deltagere i den årlige Roskilde Festival hører hash med til oplevelsen af musikken. Festivalen er nok den begivenhed, der samler flest hashrygere her i landet. Og det vil regeringens strammere kurs næppe ændre væsentligt på. Ikke mere politi Roskildes politimester, Henning Dahlfelt, regner ikke med at sætte en større politistyrke ind på festivalen til næste år. Det vil ikke betyde de store ændringer for indsatsen, selv om der kan gives bøder til alle hashbrugere. »Det er åbenbart, at risikoen for at blive snuppet af politiet for at ryge hash er mindre på Roskilde Festival end ved en havefest inde i byen«, siger politimesteren. Han bekræfter, at politiet under de tidligere festivaler ikke har grebet ind mod hashen, medmindre det har drejet sig om handel, eller der er blevet røget lige foran betjentene. »Det er en umulig opgave at få fat i alle hashbrugere, når der er 70.000 deltagere og mange har hash med. Det bliver et vist udsnit, som risikerer, at politiet falder over dem. Men der er vist ikke nogen, som forestiller sig, at vi skulle have kræfter til at opklare alt, hvad der foregår på festivalen. Når man har så stor en begivenhed, må man prioritere indsatsen. Her vil hashen ligge i den lavere ende i forhold til vold, voldtægt, røveri og tyveri«, siger Henning Dahlfelt. Slap med advarsel I over 30 år har politiets indsats mod narkotika været styret af et cirkulære, som daværende rigsadvokat Halfdan Olafsson udsendte i 1969. Det fastslår, at brugerne som hovedregel kan slippe med en advarsel, første gang de bliver taget ... »I overensstemmelse hermed bør der vises tilbageholdenhed med af egen drift at indlede undersøgelse f eks. på skoler, selv om politiet får formodning om, at der er konstateret misbrug af euforiserende stoffer«, hedder det i cirkulæret. Den kurs gjorde landets politimestre op med, da de i maj opfordrede til at tage skrappere midler i brug. Men det betyder ikke, at politiet skal til at gennemføre razziaer mod enhver festival, koncert eller fest med unge mennesker, understreger formanden for landets politimestre, Poul Bjørnholdt Løhde, Esbjerg. »Det er ikke anderledes, end når vi skal sætte ind mod spirituskørsel. Det betyder ikke, at vi skal gøre det hver dag. Vi vil se på, hvordan vi bedst med de forhåndenværende ressourcer kan bekæmpe unges misbrug af hash og andre euforiserende stoffer«, siger han. Automatiske bøder Poul Bjørnholdt Løhde tror ikke, de mange flere bøder vil øge arbejdet nævneværdigt for hverken politiet, anklagemyndigheden eller domstolene. Bøderne udskrives stort set automatisk. Hvis de ikke bliver betalt inden 20 dage, går det videre til domstolene, der kan afgøre sagerne, selv om de pågældende ikke møder op. Chefen for Københavns Politis narkotikaafdeling, kriminalinspektør Ole Wagner, ser frem til den skærpede lovgivning. Han mener, at den nuværende ordning skaber usikkerhed om, hvad der er ulovligt. Mange forstår ikke betydningen af en advarsel. Men når politiet fra første færd udsteder bøder til hashbrugere, bliver der rene linjer. »Mange har i dag en opfattelse af, at det er lovligt at have to gram hash på sig til eget forbrug. Men det er en misforståelse. Advarslen bliver noteret i Kriminalregistret. Og det er også en straf. Det er ikke bare en løftet pegefinger«, siger kriminalinspektøren.