»Lad os håbe, at der ikke er en journalist, der finder på at researche det her igennem«. Sådan skrev en af auktionshuset sChristie's tyske ansatte ifølge avisen The Guardian for et par år siden til hovedkontorets juridiske eksperter i London. Men nu har The Guardian altså forsket i sagen, som Christie's tilsyneladende håbede at kunne dysse ned. Konklusionen er, at et af verdens førende auktionshuse ikke lever op til den moralske standard, som det selv har udstukket. Tilhørt jødisk ægtepar Sagens kerne er maleriet 'Lystigt selskab med lutspillende kvinde', der er malet af den hollandske mester Jacob Duck (1600-1667). Christie's blev i 2000 tilbudt maleriet fra en privat samler i Tyskland og var tæt på at sætte det under hammeren i London til en vurdering op mod 600.000 kroner. Men billedet blev trukket tilbage og sendt retur til den tyske sælger, da det viste sig at have tilhørt et jødisk ægtepar, der omkom i Auschwitz i 1944. Spørgsmålet er nu, om Christie's gjorde nok for at forsøge at spore de oprindelige ejeres efterkommere. The Guardian har fundet frem til, at maleriet tilhørte Ulla og Moritz Rosenthal, der flygtede fra Berlin i 1936. Avisen citerer Christie's egen efterforsker for oplysningen om, at nazisterne tog maleriet og omkring 800 andre effekter fra hjemmet og solgte dem på auktion. Barnebarn ønsker billedet tilbage Ægteparret Rosenthal omkom i Auschwitz i 1944, men The Guardian har fundet frem til et af deres børnebørn, der nu bor i USA. George Heinrich siger, at han vil forsøge at gå rettens vej for at få billedet. Juridisk er hans rettigheder i en gråzone. Europarådet opfordrede i en resolution fra 1999 alle sine medlemslande til at lovgive, så kunsthandlere og mellemmænd, der kommer i besiddelse af nazisternes kunstrov, bliver bundet til at forsøge at spore og underrette de retmæssige arvinger. Christies vil ikke bryde fortrolighed Storbritannien har ikke fulgt opfordringen til at lovgive, men Christie's juridiske direktør, Richard Aydon, sagde i en tale sidste år, at den slags sager ikke er ren jura. »Der er en meget stærk og påtrængende moralsk dimension til den slags«, sagde Aydon og tilføjede, at Christie's er opsat på at håndtere sagerne korrekt. En talsmand for auktionshuset siger til BBC, at Christie's ikke kan bryde fortroligheden med sælger og derfor ikke kan kontakte en tredje part. Sælger Carl Schunemann har ikke ønsket at fortælle de britiske medier, om han stadig er i besiddelse af billedet.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
-
Aftalen er en stor sejr for det grønlandske og danske diplomati
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
Debatindlæg af Jesper Gronenberg
Klumme af Lars Dahlager