»Da de for to år siden bad mig skrive mine artikler under mærke, var jeg klar over, at det kunne gå galt. Det er Berlingskes egen skyld«. Siger presseråd Flemming Axmark, Udenrigsministeriet, som torsdag blev fyret som fast leverandør til Berlingske Tidendes navneside. 300 artikler Her har Flemming Axmark i syv år under overskrifter som 'Mesterlig kulturråd' og 'Lettisk sværvægter' skrevet op mod 300 artikler om udnævnelser, rokader og fødselsdage i ministeriet samt om nye ambassadører i København. I begyndelsen skrev han anonymt, men for to år siden bad avisen ham signere sine artikler. Han valgte mærket Alas Anon. Under det har han ifølge databasen Infomedia siden skrevet 79 artikler. Hvorfor på bagsiden Sagen kom frem i Ekstra Bladet torsdag. Flemming Axmark, der også er en af Danmarks flittigste læserbrevsskribenter, henvendte sig straks til chefredaktør Hans Engell: Hvorfor kom denne afsløring kun på bagsiden og ikke på forsiden? Berlingske: Skaber tvivl om uafhængighed På Berlingske Tidende siger chefredaktør Niels Lunde, »at vi har afbrudt samarbejdet med ham«. Hvorfor?

»Fordi det kan rejse tvivl om vores uafhængighed«. Flemming Axmark blev i sin tid, siger han, kontaktet af Berlingske Tidendes navneredaktør, der gerne ville have lidt bedre orden på navne og fakta i artiklerne om udnævnelser og fødselsdage i Udenrigsministeriet. »Den slags er jo tit morsom læsning«, siger Axmark, der er uddannet journalist. 'Ingen prestige i navnestof' »Ambassadører bor pludselig i et helt forkert land eller også er de både kontorchefer i København og generalkonsuler i New York på én gang«. »Samtidig er det jo sådan, at ingen unge journalister gider lave den slags. Der er ingen prestige i navnestof. Så jeg sagde ja og har så siden gjort det i min fritid«. »Men jeg kan da godt se det fra Berlingske Tidendes side. Skal den slags redaktionelt stof være fuldstændigt clean, så nej til at have en insider som mig til det«. På den anden side fremhæver Flemming Axmark, at han under et besøg på den ansete nekrologredaktion på den engelske avis The Times fik at vide, at den »var helt afhængig af at have folk bag fjendens linjer. Hvordan skal man ellers skrive om embedsmænd og officerer, der altid handler i deres foresattes navn?«. Nu vil han koncentrere sig om en årsberetning fra ministeriet: »Måske var det en forløber fra Gud om, at det er bedst kun at have én ting«.