Normalt ønsker ingen frivilligt at blive sortlistet, for det betyder intimidering og kan skade ens karriere og indtjeningsmuligheder. Men sådan er det ikke med den liste, som den magtfulde amerikanske våbenlobby NRA har oprettet. Skuespillere, musikere og andre stjerner står nærmest i kø for at komme på listen. De opfatter den som en hædersbevisning. Skuespilleren Dustin Hoffman blev så fortørnet over ikke at være på listen, der omfatter virksomheder, berømtheder og medier, som NRA anser for at være imod USA's liberale våbenpolitik, at han skrev til våbenlobbyen og bad om at blive opført: »Som en tilhænger af omfattende antivåbeninitiativer, blev jeg meget skuffet, da jeg opdagede, at mit navn ikke var på listen. Jeg blev især overrasket over min udeladelse, når man tager min modstand mod smuthullerne, der gør det lovligt for 18-20-årige at købe håndvåben på våbenudstillinger, i betragtning«. Våbenlobby opfyldte ønske Hoffmans ønske er nu opfyldt, og hans navn er på listen. NRA eller Den Nationale Riffel Organisations liste er nærmest en blå bog over erhvervsliv, kulturpersonligheder og religiøse grupper, der er imod de liberale våbenlove. Vådeskud og andre ulykker koster hvert år over en million amerikanere livet. Paul Newman, Oprah Winfrey, Bruce Springsteen, Julia Roberts, Spike Lee, tv-stationerne ABC, CBS og NBC, American Jewish Congress, U.S. Catholic Conference, isfirmaet Ben & Jerry, fodboldholdet Kansas City Chiefs og mange, mange flere har fået, hvad de opfatter som et ridderslag, ved at stå på listen. Græsrødder fandt liste En gruppe græsrødder, stoptheNRA.com, fandt den 19 sider lange liste (www.nraila.org/FactSheets.asp?FormMode=Detail&ID=15) dybt, dybt inde på NRA's hjemmeside. For to uger siden offentliggjorde tilhængerne af bedre våbenkontrol listen og oprettede samtidig deres egen hjemmeside (www.nrablacklist.com) og opfordrede amerikanere til frivilligt at lade sig registrere og støtte kampen for bedre våbenlove. Succes I helsidesannoncer i først Hollywoodmagasinet Daily Variety og siden i New York Times har gruppen appelleret til folk om at opfatte det som en hædersbevisning, hvis man bliver optaget på NRA's sorte liste. »Det har været en fantastisk succes. Siden vi er gået i gang, har 25.000 meldt sig og bedt om at blive optaget på listen«, siger en af våbenmodstandernes talskvinder, Wendy Katz, til nyhedsbureauet Reuters. Bob Herbert, klummeskriver på New York Times og selv på listen, spurgte for et par uger siden NRA's talsmand, Andrew Arulanandam, hvorfor listen var oprettet. Arulanandam svarede: »Vi oprettede listen på foranledning af medlemmer, som ønskede at vide, hvilke organisationer der støtter lovlydige amerikaneres ret til at bære våben, og hvilke der ikke gør det«. NRA's vicepræsident, Wayne LaPierre, var mere direkte og skar det ud i pap i sidste uge: »Vores medlemmer ønsker ikke at købe deres sange, ønsker ikke at se deres film, ønsker ikke at støtte deres karrierer«.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Højesteret siger nej til Trump, og afviser sag om 20.000 brevstemmer i Californien
-
Jackson Stormer er 33 år og bor hjemme. Han har opgivet håbet om den amerikanske drøm
-
De styrer Trump i kulissen – og deres mål er at slippe af med demokratiet
-
Problemerne på TV 2 stikker dybere end 'Alle elsker Rasmus'
-
'Brainrot', 'wholesome' og #freeluigi: Her kommer året i memes
-
»De vil have navne«: Hun husker tydeligt ordene, der viser, at et uhyggeligt fænomen er kommet til Danmark
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
Debatindlæg af Peter Meedom, forfatter
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Hannah Henckel
Få de bedste historier i indbakken
Vi har nyhedsbreve om alt lige fra klassisk musik til chefredaktørens anbefalinger.
Kronik af Lotte Rubæk,
Aida Bikic,
Marie Tolstrup,
Ask Hesby Holm,
Mikkel Flyverbom,
David Madsen,
Imran Rashid,
William Kvist og
Marie Brixtofte