Selv i det mest borgerlige og fredelige København breder terrorfrygten sig. Mellem gravene på Garnisons Kirkegård bag Den Amerikanske Ambassade stikker kanonløbsrør i vejret. Åbenbart for at beskytte ambassadens bygning mod et angreb med tanks ovre fra det honnette Kastelsvej-etagebyggeri i uskyldsrent hvidt. Fede jernrør Der er tale om over 100 fede jernrør som befæstes dybt ned i jorden på en støbt betonbund, kugleløbet fyldes op med beton, og omkring selve ambassadebygningen er rejst et flere meter højt jerngitter. Vi lever i en idyllisk forestilling om, at gravpladser er ukrænkelige, og at gravfreden er hellig. Men her ved ambassaden er terrorfrygten større end al etik. Jernrørene bryder kirkegårdens traditionelle æstetik og er opsat lige fra Buster Larsens gravsted til de imponerende gamle familiegrave for kendte slægter som Monrad, Hertel, Hilden og Aller. Her hjælper det ikke, at man som Egede v. Glahn på gravstenen noterer, at man har Storkors af Dannebroge, man kommer alligevel ind under jernrørenes beskyttelse. Unægtelig et stærkt forstyrrende element. Jernrørene altså. Kendte ligger begravet 'Gud i Vold' står der på en af de nu indhegnede gravsten, 'Hvil i Fred' på en anden, og en lille hvid englebasse stirrer nervøst mod jernrørene fra det gravsted, hvor en af Danmarks vidunderligste stemmer også hviler: kgl. kammersangerinde Else Brems. En anden nyindhegnet scenepersonlighed står pludselig lyslevende for mig i sin sarte skønhed, idet jeg aflæser navnet på stenen: Signi Grenness. En dag kom Politikens pragtfulde bladtegner Hans Bendix og meddelte redaktionen, at nu havde han købt gravsted på Garnisons Kirkegård ved siden af dirigenten John Frandsen, for så kunne han ligge der og høre Mozart. Det var inden terrorfrygten. For et nogenlunde blidt dansk gemyt er det vanskeligt at forestille sig, at disse brutale beskyttelsesforanstaltninger virkelig er nødvendige på en kirkegård. Men jeg må indrømme, jeg er også så fortvivlet gammeldags, at jeg undrer mig over, at det er blevet tilladt. Uanset alle sikkerhedsforanstaltninger kan enhver terrorist stadig stå bag en tuja på en gruset kirkesti og skyde ind ad vinduerne i den amerikanske ambassadebygning. Dårlig arkitektur I øvrigt ser man nu, hvor rædselsfuld en bygning der er tale om, virkelig dårlig arkitektur, og at bygningen også er meget forfalden. Så måske havde løsningen været at bygge en moderne betonbunker et nyt absolut sikkert sted - og lade gravpladsen bevare sin fred. PS: Ridder Pind gav på Venstres landsmøde hjerteligt udtryk for sin glæde ved, at partiet Venstre har plads til skæve eksistenser, afvigere og ærkeliberale riddere, men busterminalnedbrydere sagde han ikke et ord om - ?