For andet år i træk lykkedes det i nat dansk tid DR at vinde en "International Emmy Award" - den amerikanske tv-verdens svar på filmbranchens Oscar. Ved prisuddelingen i New York blev DR TV-Dramas serie om det kriseramte par "Nikolaj og Julie" kåret som bedste dramaserie. Skarp konkurrence "Nikolaj og Julie" - spillet af Peter Mygind og Sofie Gråbøl - vandt den eftertragtede pris i skarp konkurrence med en australsk, en spansk og en britisk serie. Det var 31. gang Emmy-prisen blev uddelt og anden gang DR fik prisen. Sidste år løb DR's "Rejseholdet" med prisen. »Jeg er helt fantastisk glad for, at vi har vundet. Det kan næsten ikke lade sig gøre i den virkelige virkelighed at få denne pris to år i træk«, sagde chefen for TV-Drama, Ingolf Gabold, efter prisuddelingen. »I vore dramaproduktioner bruger vi filmbranchens folk og kobler dem med vore egne rutinerede TV-Drama-folk. Det er en god kombination«, mener Ingolf Gabold. Svært at sælge serier til USA TV-seriens 22 afsnit er foreløbig solgt til Sverige og Norge. Desuden er serien i kommission i Holland, Belgien og Frankrig. Om nattens pris gør muligt også at sælge til amerikanske tv-stationer, er ifølge producent Piv Bernth mere tvivlsomt: »USA er et svært marked at komme ind på. Men der er ingen tvivl om, at amerikanerne var meget begejstrede og syntes, at serien var interessant. Men nu er amerikanerne jo lette at begejstre, så lad os se«, siger hun og fastslår samtidig, at der ikke kommer flere nye afsnit til serien, som i gennemsnit har haft 1,5 millioner seere søndag aften.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Demokraterne erobrer første plads fra republikanerne
-
Følg midtvejsvalget i USA live
-
Hun håbede på støtte fra Højesterets dom, men nu bliver hun mødt med krav om udvisning
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
-
Han var 29 år, da han begyndte sin gåtur verden rundt. Nu er han 58
-
»Hov, hov! Den grænse har vi overtrådt for længst«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Marcus Rubin
Nøgleopgørene i Senatet
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce