Det bliver den 58-årige amerikanske jazzpianist og komponist Keith Jarrett, der modtager næste års Sonnings Musikpris på 500.000 kroner. Prisen er begrundet med, at Keith Jarrett med udsøgt fantasi og intelligens har skabt sit eget umiskendelige sprog, og som gennem hele sin karriere har udvist et sublimt musikerskab. Det er kun anden gang, at Sonnings Musikpris tildeles en jazzmusiker. Første gang var i 1984, da prisen gik til Miles Davis. Hovednavn under Copenhagen Jazz Festival Det er lykkedes Sonningkomitéen at placere prisoverrækkelses-koncerten i Tivolis Koncertsal den 7. juli 2004 midt under Copenhagen Jazz Festival, hvor Keith Jarrett dukker op som et af de absolutte hovednavne sammen med sin såkaldte standardtrio bestående af bassisten Gary Peacock og trommeslageren Jack DeJohnette. Keith Jarrett har besøgt Danmark adskillige gange, siden han i 1966 indtog jazzscenen i New York i selskab med andre jazzlegender som Art Blakey, Charlie Haden og Charles Lloyd. Få år senere optrådte han også i Miles Davis-gruppens udforskning af grænselandet mellem jazz, rock og avantgarde. »Han har eksperimenteret og fornyet uden at forkaste traditionen, ukorrumperet af tidens og musikkens trends og modeluner, og han står i dag, 58 år gammel, i sin kunstneriske banes zenith«, hedder det i Sonningkomitéens begrundelse for at tildele prisen til Keith Jarrett. Léonie Sonnings Musikpris gik i 2002 til den ungarske komponist György Kurtág.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
»Vi havde egentlig et meget fint liv. Men så kom der den der dumme, dumme ting«
-
Stor amerikansk avis: »Det ligner et kompromis, som giver Trump en sejr, han kan prale af«
-
Det er en af verdens smukkeste togstationer, men ikke mange ved, at du kan overnatte i bygningen
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
interview
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce