Trommeslageren Lars Ulrich fra Metallica, guitaristen The Edge fra U2, solisten Britney Spears og produceren Rick Rubin har det tilfælles, at de alle har siddet i det 273 personer store panel af musikere og branchefolk, som netop i det indflydelsesrige amerikanske magasin Rolling Stone har kåret alle tiders 500 bedste album inden for populærmusikken - pop, rock, soul, blues m.m. Normalt plejer den slags lister at være sammensat af enten musikskribenter eller fans (diverse læsere, lyttere eller seere). Men skønt det denne gang er folk fra musikkens egne indercirkler, der står bag kåringen, bekræfter resultaterne de velkendte tendenser i den slags lister. The Beatles er størst, og 1960'erne og 1970'erne var rockmusikkens frodigste og bedste årtier. Sgt. Pepper i top Det kan således næppe ryste mange, at Beatles-albummet 'Sgt. Pepper's Lonely Hearts Club Band' ligger nr. 1 på listen i Rolling Stone, ligesom det på én gang er forventeligt og imponerende, at kvartetten fra Liverpool har 10 af sine i alt 13 plader repræsenteret på Top 500. Her er det endvidere sådan, at album fra 60'erne og 70'erne tilsammen optager 311 af de 500 pladser på listen, som tidsmæssigt strækker sig fra 1930 til i dag. Og at 5 klassiske rocknavne - The Beatles, Bob Dylan, The Rolling Stones, The Who og Bruce Springsteen - tegner sig for næsten 10 procent af udgivelserne og dermed også bekræfter listens konservative islæt. Endelig er der grund til at bemærke, at listen med respekt og relevans tilgodeser en række af de stildannende bluesnavne, som før rockens fremkomst i 50'erne har lagt fundamentet for dens succes, nemlig musikere som Robert Johnson, Muddy Waters, Howlin' Wolf, Little Walter, Bobby Bland, John Lee Hooker og Albert King.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
-
Wegovy, jeg slår op
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce








