Ukrudt forgår ikke så let: Selv om denne mand én gang har været opgivet af sin skaber, genopstod han få år efter, og nu har han rundet de fyrre. Men langt fra fed og færdig, for næste onsdag, 11. februar, begynder han på endnu et nyt liv, denne gang ved at vende tilbage til det vækstmedie, han allerførst spirede i. Da løjtnant Blueberry første gang i 1963 optrådte på siderne i det franske tegneserieblad Pilote, var der nemlig ingen tvivl om inspirationen til hans kontrafej: Braktuden over det frække, ubarberede og bredlæbede grin kunne kun være lånt af én landsmand, de franske 'ny bølge'-films upolerede stjerne Jean-Paul Belmondo. Hvorimod inspirationen til historierne lige så umiskendeligt stammede fra amerikanske westernfilm, John Fords frem for alt. 'Blueberry' lyder titlen på den ny franske live action-film, slet og ret, men med undertitlen: 'Les Monts de la Superstition'. Kendere af serien forstår straks, at disse 'Overtroens Bjerge' er dem, der også lægger scene til to af den trykte series bedste historier, 'Den gale tyskers guldmine' og 'Genfærdet skyder med guldkugler'. Disse to udgør da også grundlaget for instruktøren Jan Kounens film, der altså har premiere i hjemlandet næstfølgende onsdag, men efterhånden kun i form af »enkelte personer, et skattekort og den kendsgerning at området er helligt indiansk territorium«, siger Kounen til det franske film- og tegneseriemagasin 'Storyboard'. Spaghetti og pommes 'Fort Navajo' hed det første tegneseriealbum om Mike S. Blueberry, manden der begyndte som blåfrakke i nordstaternes hær under den amerikanske borgerkrig, men - bl.a. under indtryk af 'General Guldmanke', dvs. general Custers folkemord på de indfødte amerikanere - trådte ud af geleddet under aldrig helt opklarede omstændigheder. I efterfølgende historier med stadig mere suveræn tegnekunst i både portræt- og landskabsstudier mødte han bl.a. den fatale saloon-brunette Chihuahua Pearl såvel som hendes blonde modstykke Angel Face, før han nåede frem 'Hvor sporet ender' - dén titel på det 22. album, hvormed tegneren prøvede at sige stop. Jean Giraud hedder han, og mens hans westernserie blev kult på Europas blomstrende tegneseriemarked i 1970'erne og -80'erne, blev han selv stadig mere optaget af de syrede science fiction-serier om Major Grubert og rumdetektiven John Difool, som han tegner under pseudonymet Moebius. Men selv om 'Blueberry's oprindelige tekstforfatter, Jean-Michel Charlier (der bl.a. også skrev teksterne til tegneren Mezieres rumserie om 'Linda og Valentin'), døde i 1989, så genoplivede Giraud i 1990 deres fælles afkom med historien om 'Arizona Love' m.fl. - og hvornår sporet virkelig ender, véd ingen i dag. Den unge løjtnant udviklede sig nemlig til indbegrebet af det vilde vestens vagabonder, måske mere smilende end de fleste, men dog en tryksagernes åndelige bror til den ensomme strejfer, som Clint Eastwood året efter Blueberrys debut lagde skyggefulde skægstubbe til i Sergio Leones første spaghettiwestern 'En nævefuld dollars'. Og faktisk optog Charlier og Giraud allerede i 1970'erne kontakt med Sergio Leone om en mulig filmatisering af deres pommes frites-cowboy, efter allerede én fejlslagen filmkladde med den amerikanske 'Karate Kid', Martin Cove. Et senere filmatiseringsforsøg i samarbejde med Jack Lee Thompson havde nær kostet Charlier & Giraud filmrettighederne, og så sent som omkring 1990 ville Walter Hill lave en tv-filmserie på tolv gange én time, f.eks. med Mel Gibson i titelrollen. Hill endte med i stedet at kaste sig over 'Geronimo', apachehøvdingen der også har inspireret Blueberrys tegner. Giraud har yderligere nået at fantasere om filmatiseringer med landsmændene Luc Besson eller Jean-Jecques Annaud i instruktørstolen, før han besluttede sig for samarbejdet med den noget yngre Jan Kounen. Denne hollandsk fødte instruktør så dagens lys året efter Blueberry selv, og er mest kendt for actionthrilleren 'Dobermann' fra 1997, men man kan vist vente sig lidt af hvert fra ham: Allerede i 1994 instruerede han novellefilmen 'Vibroboy' om en sydamerikansk totem med vibrerende falliske evner, og i 1996 fulgte en tv-novellefilm om Den Lille Rødhætte! Blueberry-skuespilleren Vincent Cassel - der strengt taget ligner Eastwood betydelig mere end Belmondo - spillede også den snerrende titelrolle i 'Dobermann'. Crossover-tænkningen præger tegneseriemarkedet mere og mere, ikke mindst i form af serier, der bliver til videospil - og omvendt. Men også andre europæiske seriehelte forsøger nu at udvide deres territorium fra trykte sider til filmlærredet, men i form af animationsfilm. Tre tegnefilm om italienske Hugo Pratts serie-lykkeridder og verdenshavsvagabond 'Corto Maltese' findes f.eks. allerede - dog ikke i Danmark! Mens publikum stadig venter på tegnefilmudgaven - og det afsluttende trykte bind! - af den franske tegner Regis Loisels revolutionerende serie-version af 'Peter Pan'. Batman Mindre originale billedversioner af litterære forlæg - som J.M. Barries historie om drengen der aldrig ville være voksen - flyder både film- og tegneseriemarkedet i forvejen over med. »Jeg keder mig, når jeg i biografen ser en filmatisering, der følger tegneserieforlægget alt for trofast. For eksempel foretrækker jeg Tim Burtons filmatiseringer af 'Batman' frem for andres, fordi han har bidraget med sit personlige univers«, siger Jan Kounen og strejfer dermed et emne, de lokalpatriotiske franske foromtaler af 'Blueberry'-filmen ellers omhyggeligt undgår: Inspirationen fra de seneste års formidable succes med live-filmatisering af amerikanske tegneserier. 'Hulk', 'Spiderman', 'Dæmonen' og 90'ernes 'Batman'-film er alle skud på samme stamme: serieforlaget Marvels hær af traumatiserede men muskelkompenserende superhelte. Stan Lee selv, hersker over Marvel-imperiet og åndeligt ophav til de fleste af heltene samt medproducent på flere af filmene, har dog efter de seneste forlydender søgt nye græsgange: Han har slået sig sammen med Playboy-udgiveren Hugh Hefner for at skabe en serie erotiske tegnefilm, 'Hef's superbunnies'. De kaniner kunne nok have præriestrejferen Blueberrys interesse, men han må altså nøjes med at følge i landsmændene Asterix og Obelix' velvoksne fodspor og vove springet: fra papircowboy til live action-filmhelt.