At dansk Melodi Grand Prix stadig er en umåde populær foreteelse, kunne borgmesteren i Århus, Louise Gade, konstatere, da hun ved nattefesten efter lørdagens finale i sin by takkede for værtskabet og overrakte finalisterne en guldplade. Den fik de ti deltagere i lørdagens sangslag såmænd, fordi albummet 'Dansk Melodi Grand Prix', der først udkommer tirsdag, allerede er forudbestilt i 20.000 eksemplarer. Også den suveræne vinder af dysten, Tomas Thordarson, fik en guldplade. Han er i gang med sit debutalbum som solist i samarbejde med bl.a. komponisten bag vindermelodien 'Sig det' løgn', Ivar Lind Greiner. Stilen bliver ifølge solisten et mix mellem r'n'b og latin. Først skal Tomas Thordarson dog deltage i Eurovisionens Grand Prix i Tyrkiet i maj, og det glæder han sig næppe overraskende rigtigt meget til.
Guld til Grand Prix
Lyt til artiklen