Skattelovgivningen definerer ikke video-, foto- og installationskunst som kunst - på trods af at det er en del af uddannelsen på Kunstakademiet, og at en fotokunstner som Krass Clement er på finansloven. Det kom bag på mange, og tilsyneladende kom det også bag på kulturminister Brian Mikkelsen (K). Afklaring på vej Brian Mikkelsen er derfor gået til Skatteministeriet for at få afklaret, om kunstnere, hvis værker består af video, foto eller installation, fortsat skal betale fuld moms. Eller om de på lige fod med deres kolleger, som skaber kunst i traditionel forstand, kan nøjes med at betale 5 procent i moms. »Jeg har taget diskussionen op med skatteministeren med det formål at få afklaret, om vi kan brede momsreglen ud, så den gælder alle inden for billedkunsten. Men der er ikke besluttet noget endnu«, siger kulturminister Brian Mikkelsen. Regel udvides Meget tyder dog på, at momsreglen med forkærlighed for den traditionelle kunst vil blive udvidet til også at indbefatte video-, foto- og installationskunst. I et nyt lovforslag, udarbejdet af kulturministeren og skatteministeren i fællesskab, fremgår det, at selvstændige erhvervsvirksomheder i højere grad skal kunne afskrive deres kunstindkøb - og det gælder også moderne udført kunst. Hvordan kan det være, at en videokunstner ifølge momsreglerne ikke skaber kunst, mens hendes værker bliver regnet for kunst og derfor kan afskrives? »Skatteministeriet har haft svært ved at fastsætte grænserne. Men Akademiraadet har det afgørende ord, og rådet har i forbindelse med momsdebatten meldt ud, at moderne udført kunst også er kunst. Vi må lære af vores erfaringer, så i det nye lovforslag vil moderne udført kunst også være afskrivningsberettiget«, siger Brian Mikkelsen, som efter at have indgået en aftale med Dansk Folkeparti har fået flertal for at lempe afskrivningsreglerne for erhvervsvirksomhedernes kunstindkøb. Bolignød I dag er det sådan, at hvis eksempelvis en bankfilial har lokaler i stueetagen på en boligblok, kan banken ikke få lov at afskrive sine kunstindkøb, fordi der er privatboliger i ejendommen. Restriktionen i loven blev indført for at undgå et misbrug, hvor kunsten afskrives i virksomheden, men i virkeligheden hænger i privaten. Men den restriktion har vist sig at være unødigt stram, og det har bremset formålet med lovgivningen: at virksomhederne ville købe mere kunst til gavn for kunstnerne. Det nye lovforslag gør det muligt for virksomheder at afskrive deres kunstindkøb, selv om de har adresse i ejendomme, hvor der også er privatboliger. Firmaer afskriver ikke kunstkøb En rundspørge foretaget af Told & Skat viser, at virksomheder stort set ikke afskriver kunstindkøb - og i København er der slet ingen tilfælde af afskrivninger. Det skyldes, at de erhvervsdrivende har svært ved at leve op til kravene, fordi de fleste ejendomme, især i København, både huser erhvervsdrivende og beboelse. Kulturministeren og skatteminister Svend Erik Hovmand (V) vil med de nye regler skabe bedre vilkår for kunsten ved at lade alle virksomheder og selskaber afskrive deres kunstindkøb. Dog stadig med en undtagelse for de virksomheder, der har adresse i en- og tofamilieshuse såsom parcelhuse, villaer og delehuse. Stor økonomisk fordel Og den økonomiske forskel vil være til at mærke. Hvis en virksomhed køber et maleri til 44.000 kroner, vil der over en periode på seks år være en skattebesparelse på 13.200. Kulturministeren håber, at sådanne skattebesparelser vil få flere virksomheder til at købe mere kunst. Hvilket i sidste ende vil skabe bedre muligheder for, at kunstnerne kan leve af deres arbejde. »I al ubeskedenhed vil vi give billedkunsten de bedste vilkår. Vi vil skabe et reelt marked for billedkunst. Det vil give kunstnerne større selvtillid, når de ikke skal leve af offentlig støtte. Men det vil også være en fordel for virksomhederne, fordi kunst giver virksomheden identitet og skaber et godt miljø for medarbejderne«, siger kulturminister Brian Mikkelsen. Og skulle der blive tvivl om, hvorvidt noget er kunst, vil skattevæsnet overlade det til Akademiraadet at afgøre spørgsmålet.