Han fik 10 millioner dollar i forskud for den, det er to år siden han begyndte at skrive på den, og forlaget forventede, at den ville udkomme sidste år, men hans langsomhed og hans pedantiske grundighed har forsinket den så meget, at den truer med at ødelægge det for hans mulige efterfølger. Hvem taler vi om? 'The comeback Kid', Bill Clinton. Han står foran endnu et comeback, som New York Observer har spået bliver lige så spektakulært som 'Elvis Presley's 1968 NBC comeback special'. Selvbiografi på 800 sider Det vil finde sted, når han udgiver sin længe ventede selvbiografi, som førende demokrater frygter vil tage så meget opmærksomhed fra John Kerrys valgkampagne, at den også tager Kerrys chancer for at blive valgt som præsident fra ham. Det forlyder, at Clinton er ved at afslutte det efterhånden 800 sider lange værk, men hvornår udkommer det? Udkommer det snart, udkommer det til sommer, eller udkommer det til efteråret, hvor skadevirkningen er størst? Det er ikke til at sige. Clinton har lovet demokraternes formand, Tery McAuliffe, at biografien bliver udgivet, inden det demokratiske konvent begynder 26. juli, og holder det, kan Clintons salgsturné, og al den medieomtale, han vil få, måske gavne Kerry, men kommer den senere, kan den ødelægge det meste for Kerry, fordi Clinton så vil tage pladsen i medierne. For demokraterne er det en gyser. De kender Clintons forfængelighed, og ud over den er der det pekuniære: Det er ikke godt for en bog at blive kastet på gaden i de varme sommermåneder, så hellere hen ad efteråret. Og desuden venter vi på fru Hillary, der tidligere har truet med at stille op til præsidentkandidatvalget i 2008. Hvad vælger Clinton'erne: Sig selv eller partiet? Demokrater venter i spænding Imens partifællerne gyser og gisner, sidder hovedpersonen hjemme i Chappaqua, New York, og skriver. Han har det, John Kerry ikke har: star quality. Han fik den suttet af af Monica Lewinsky uden at blive dømt i rigsretten og uden at blive skilt, en præstation, der i vore dage langt overskygger en heltemodig indsats i Vietnamkrigen. Demokraterne venter i spænding på 'Bill vol. 3', mens Kerry muligvis drømmer om en virkeliggørelse af Tarantinos 'Kill Bill'.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Hvis du tror, at ulven er jydernes problem, skal du måske tro om igen
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
»Nej, hvor var det godt«: På Amager får du komfortmad på højt niveau
-
Det er alarmerende, at en partiformand, der vil være statsminister, kan udvise så ringe dømmekraft
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Sofie Risager Villadsen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce








