Danmarks Radio får snart sin egen ombudsmand, som skal sikre, at seere og lyttere, der klager over DR's programmer, får en ordentlig behandling. Ombudsmanden - eller seernes og lytternes redaktør - kommer, efter at DR i februar blev kastet ud i et stormvejr med degraderinger og offentlig bodsgang til følge på grund af dokumentarudsendelsen 'Det tager børn da ikke skade af'. Programetik på nettet For få dage siden lagde DR en helt nyformuleret og 38 sider lang programetik ud på nettet. Første punkt i DR's 10 programetiske bud er 'Fairness, redigering og berigtigelse' - tre forhold, der netop blev kritiseret i forbindelse med udsendelsen om den private dagpleje på Mors. Samtidig er generaldirektør Christian Nissen næsten færdig med at udarbejde retningslinjerne for en ombudsmand, der i DR-regi skal tage sig af de mest substantielle af de 100.000 henvendelser, DR's Lytter&Seerkontakt modtager hvert år. 4. maj skal DR's bestyrelse så tage stilling til ombudsmandens virke. »Hensigten er, at vi med en ombudsmand vil sørge for, at vores programetiske retningslinjer bliver overholdt - det vil sige vores regler for, hvordan vi skal behandle de mennesker, vi beskæftiger os med. Det skal hjælpe os til at opretholde et højt professionelt niveau, ved at vi får rettet fejlen, hvis vi træder i spinaten. I tidens løb har vi lært, at det er vigtigt at reagere hurtigt«, siger DR's formand, Jørgen Kleener, som håber på, at ombudsmanden bliver »sat i søen« så hurtigt som muligt. Ligeglade med kilder Christian Nissen begyndte revisionen af DR's programetik og seernes og lytternes klagevej for et år siden. Han afviser dog, at den aktuelle fokusering på DR's opførsel har at gøre med, at journalisterne - eventuelt på grund af konkurrence - er blevet mindre etisk bevidste og dermed mere ligeglade med deres kilder. »Det er en interessant diskussion. Jeg tror, at tendensen i lige så høj grad er, at folk finder sig i mindre fra mediernes side, end de gjorde tidligere«, siger Nissen. To debatindlæg i Politiken har de seneste uger på baggrund af DR-udsendelsen fra Mors efterlyst en særlig medieombudsmand, som i højere grad skal sikre kilders rettigheder og dermed styrke mediernes troværdighed. Den ene af debattørerne, journalist og folketingskandidat for de radikale Bjarke Larsen, mener, at Pressenævnet - som danskerne i dag kan klage til, hvis de føler sig dårligt behandlet af medierne - har mistet sin pondus. »Dels er Pressenævnet for langsomt i sin sagsbehandling, dels tager det aldrig sager op af egen drift. Det eneste, nævnet gør, er at pålægge medier at trykke rettelser eller genmæler, længe efter at emnet var oppe i medierne. I offentligheden er der ingen respekt for Pressenævnet«, siger Bjarke Larsen. Pressenævn afviser Pressenævnets formand, højesteretsdommer Niels Grubbe, mener, at kritikken er uberettiget. »Vores gennemsnitlige behandling af klagerne er 70 dage. Det kan altså ikke gå hurtigere, når vi skal høre alle parter og indkalde nævnet til en afgørelse«, siger han. Kun én gang har Pressenævnet af egen drift taget en sag op. Og Niels Grubbe understreger, at det er helt bevidst. »Vi er nødt til at overveje, om den krænkede overhovedet ønsker en fortsat omtale af sagen. Hvis vi selv tager sagen op, risikerer vi blot at rippe op i gamle sår, to måneder efter at de er opstået. Folk skal have lov til at klage, men de skal også have lov til ikke at klage«, siger Grubbe. Han misunder dog Læsernes Redaktør på Politiken - og hans kommende kollega i DR - at de med deres tilknytning til et enkelt medie har mulighed for hurtigt at undersøge eventuelle fejl og mangler i det journalistiske arbejde. »Det er rigtigt, at hvis en rettelse for alvor skal give mening, skal den komme, dagen efter at en artikel eller udsendelse har været bragt, men det tidskrav kan vi altså ikke leve op til. Så vores sanktionsmuligheder er af en art, som gør effekten af vores arbejde mindre, og det kan man godt sige, er utilfredsstillende. Men jeg mener, at vilkårene vil være de samme for en medieombudsmand«, siger Niels Grubbe.