Hvor tungt vejer pressens frihed? Lige så meget som en mullah? Disse spørgsmål stiller de norske medier sig selv i disse dage, efter at en debat i tirsdags sluttede med, at en kvindelig stand-up-komiker løftede en mullah. Debatten tog udgangspunkt i den omstridte mullah Krekars selvbiografi, hvori han nægter at have været forbindelsesled mellem terrornetværket al-Qaeda og Saddam Hussein i Irak, som USA har anklaget ham for. Satirisk test Komikeren Shabana Rehman, som deltog i debatten, spurgte mullahen, om han var villig til at deltage i en satirisk test for at se, om han virkelig er fundamentalistisk, som mange mener. Krekar blev lokket ud på podiet, Rehman gik om bag ham og tog et fast greb om begge hans lår og løftede ham højt op fra gulvet, på trods af at Krekar ikke er nogen lille mand, og hun selv ikke er højere end 1,63 m. Mullah Krekar eksploderede imidlertid af vrede og greb mikrofonen: »Ligesom jeg ikke har ret til at løfte hende, har hun heller ingen ret til at løfte eller tage på mig. Hun udviser foragt for mig. Hvorfor kysser hun mig ikke, nu hun er i gang? Min hustru er med her i salen - hvad vil der ske, hvis disse billeder bliver vist til en imam?«. Har løftet Stoltenberg Shabana Rehman, som selv har palæstinensiske rødder, forsvarer sig med, at det er en test, hun ofte foretager i sine show: »Jeg har tidligere løftet Thorvald Stoltenberg (tidl. norsk udenrigsminister og ambassadør i Danmark, red.). En mand, der bliver løftet af en kvinde, kan ikke være fundamentalist«, hævder hun. Mullah Krekar krævede, at alle de tilstedeværende fotografer skulle destruere deres billeder af optrinnet. De fotografer, der var på arbejde for bogforlaget, som stod som arrangør af debatten, gjorde, som han bad om. Men et kamerahold fra norsk TV 2 vægrede sig. I løbet af onsdagen bølgede debatten i norske medier om, hvorvidt det er rigtigt eller forkert at ødelægge billederne. I løbet af dagen besluttede TV 2 sig for at vise billederne på tv onsdag aften. Om mullah Krekar vil stævne TV 2 for æreskrænkelse, afgøres senere.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
-
Wegovy, jeg slår op
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce








