Den danske maler, grafiker, billedhugger og digter Ejler Bille, Vejby ved Helsinge, er død 94 år. Som en af pionererne inden for den abstrakte kunst i Danmark var han en af 1900-tallets betydeligste danske billedkunstnere. Sammen med kunstkammeraterne Richard Mortensen og Egill Jacobsen var han blandt de kunstnere, som i midten af 1930'erne introducerede arbejder i spontaneismen sprog. Ejler Bille deltog tilbage i tiden på flere af Cobra-malernes udstillinger, men følte sig senere på lang afstand af disse maleres betoning af det spontane, ekspressionistiske maleri. Ejler Bille udstillede i 30 år (1951-1982) på Marts-udstillingen, men havde også været medlem af Corner-udstillingen og af Høstudstillingen. Siden tilsluttede han sig Den Frie. Ejler Bille havde modtaget en række priser for sit arbejde, heriblandt Oluf Hartmanns Mindelegat og Läkerols Kulturpris. Kunstakademiets hædrede ham med Eckersberg Medaillen i 1960 og med den fornemste pris til en kunstner indenfor den frie kunst, Thorvaldsen Medaillen i 1969. Og i 1981 hædrede Akademiet ham med et æresmedlemskab, hvorved han kom i selskab med de knap 20 personligheder inden for arkitektur og billedkunst, som nyder denne sjældne ære. I 1987 blev han tildelt prins Eugens Medalje. Efter hustruen Agnete Therkildsens død i 1993 levede Ejler Bille alene i huset i Vejby, der udover et atelier var fyldt med malerier og minder fra hans lange kunstnerliv. I 2002 udnyttede uidentificerede tricktyve Billes fremskredne alder til at skaffe sig adgang til hans hjem og stjæle fire af malerierne. Tre af dem var malet af Bille selv, der betegnede dem som »nogle af mine bedste og mest efterspurgte malerier«.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Live: »Nu sker det«, skriver ægtefælle til Trump-rådgiver og deler billede af Grønland som amerikansk
-
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Lars Dahlager