Politiet efterlyser stadig de to mænd som menes at stå bag tyveriet af sølvtøj fra jubilæumsudstillingen 'Georg Jensen 100 år' på Statens Museum for Kunst. »Vi har ikke fanget nogen, sagen er ikke opklaret«, siger lederen af politiets efterforskning, kriminalinspektør Henrik Svindt i Københavns Politi til Ritzau. Det var første gang i Statens Museum for Kunsts 108 år lange historie, at museet er blevet udsat for tyveri, og museets ledelse er lettet over, at tyvene ikke gik ikke efter uerstattelige malerier eller skulpturer. Tyveriet blev gennemført på omkring fem minutter, og politet mistænker professionelle eller insidere, oplyser Vicekriminalkommissær Hans Erik Raben til Politiken. De to tyve har vidst, hvad de gik efter, og alt tyder på, at tyvene har været velforberedte. Politiet gætter på, at de kendte bygningens grundplan og vidste, hvor de fineste genstande var placeret. Det afslører billederne fra overvågningskameraerne, der trods alt er for utydelige til, at gerningsmændenes identitet kan fastslås. »I princippet er alle os ansatte p.t. under mistanke. Alle muligheder er åbne, men det er tydeligt, at det er nogle, der har været på udstillingen før. Derfor ser politiet også de gamle bånd igennem«, siger museumsdirektør Allis Helleland. Flere tyverier på museer Selv om tyveriet altså er historisk i forhold til Statens Museum for Kunst, er kunsttyveri langt fra en enestående begivenhed, skriver Ritzau. For en halv snes dage siden tilstod to sønderjyske mænd, at de stjal to malerier af guldaldermaleren C. W. Eckersberg fra en kontorbygning i Aabenraa. Malerierne er vurderet til et par millioner kroner, men er endnu ikke dukket op. For fem måneder siden blev tre mænd tiltalt for tyveriet af seks malerier til en samlet værdi af 1,1 millioner kroner fra Anneberg Slot ved Nykøbing Sjælland, og i en tredje sag stjal ukendte gerningsmænd i malerier af Kurt Trampedach og Michael Kvium fra en villa i Vadum i Nordjylland. Udstilling klar i morgen Mandag holder Statens Museum for Kunst som altid lukket, og allerede tirsdag vil alle de stjålne genstande være erstattet. På nær det kostbare fiskefad, som først kan være færdigt til onsdag. Indtil da sidder en sølvsmed fra Georg Jensen og banker og pudser på de seks kilo sølv.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Nu forstår jeg endnu bedre den tonstunge skam, som Mathilde Arcel skulle bære på
-
»Jeg fik helt ondt i maven, da jeg læste dokumentet«: To historikere mener at kunne afsløre intim sandhed om Frederik VII
-
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
-
Der ulmer en bekymring i Radikale Venstres bagland: »Så risikerer vi, at regeringen kollapser«
-
»Jeg savner nogle at snakke med«: På sine besøg på kommunens plejehjem mødte borgmesteren mange yngre borgere: »Det må vi kunne gøre bedre«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Klumme af Kim Skotte
Klumme af Noa Redington
interview
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø