Tivolis nye rutsjebane, Dæmonen, satte sig klokken 17.45 fast på sin første stigning og blev siddende i cirka en time. I vognen sad blandt andre 13-årige Louise Steenholt Larsen, Slangerup, der sammen med veninderne fra Frederikssund Privatskole var taget i Tivoli for at fejre blå mandag. »Der kravlede én op til os og sagde, at de ville hejse os ned. Der var nogen, der græd, og vi var ret bange«, fortæller Louise, der havde flere veninder med i vognen, mens andre nervøse måtte se til fra jorden, hvor også mange andre nysgerrige stimlede sammen. Tivolis informationsmedarbejder, Stine Lolk, oplyser, at en kontrollør hele tiden talte med passagererne for at sikre sig, at alle havde det godt. Takkede nej til ny tur Folk blev desuden tilbudt at komme ned af de sikkerhedstrapper, der er bygget ved siden af rutsjebanens opstigningsområde. Efter cirka en time lykkedes det at få maskinen til at køre igen. Da de rystede passagerer kom ned, blev de ikke tilbudt hverken bistand eller nogen form for kompensation - ud over en ekstra tur. Det havde ingen af pigerne lyst til at tage imod: »Riv lortet ned«, lød en af kommentarerne.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce







