Der tales ofte om 'det skæve Danmark' - typisk når kommuner ude i landet mener, at hovedstadsområdet rager til sig. Uden at ville blande sig i den debat kan Politikens Bagsides Agrarfond oplyse, at meget tyder på, at billedet er et ganske andet, når man taler hektarstøtte fra EU. Direkte adspurgt kan Direktoratet for FødevareErhverv ganske vist ikke levere en liste over støttemillionerne, fordelt på modtagernes adresser, men ifølge fondens oplysninger sker der en massiv tilførsel af støttekroner til provinsen. Københavnere uden støtte Alt peger på, at det især er landdistrikterne, der modtager støtte, mens der stort set ikke udbetales hektarstøtte til borgere i København. Meget tyder imidlertid på, at det billede kan vende, nu da Bagsidens Agrarfond har sat sig for at bringe støttemillionerne ud til folket. Hele 11.677 kvadratcentimeter karse er i hastig vækst landet over - ikke mindst i hovedstadsområdet. Børnene i Fru Hedevig Baggers Børnehave på Frederiksborgvej i det københavnske nordvestkvarter står for hele 4.745 kvadratcentimeter, anbragt i praktiske altankasser, så det meget let kan kontrolleres af EU's hektarstøttekontrolsatellit. Klar til kontrol En hastig gennemgang af de indsendte dyrkererklæringer viser, at kontrolsatellitten efter at have cirklet over København med fordel kan lægge ruten videre over Brønshøj-Bagsværd-Virum-Svendborg-Fredericia-Århus-Aabenraa, for alle steder står der karse klar til kontrol, og mere kan komme til, efterhånden som dyrkererklæringerne strømmer ind. Papirgangen er efter EU-standarder forbavsende enkel: Man udfylder blot erklæringen, der findes andetsteds på siden og lader Agrarfonden stå for alt bureaukratiet. (Der gælder dog særlige regler, hvis man samtidig ønsker støtte ifølge EU's regler for moderfår på ugunstigt stillede øer). Mens karsen gror i vindueskarme og altankasser landet over, peger pensioneret skolelærer Per H. Nielsen i Blovstrød i Nordsjælland på et savn i dansk karseavl: »Jeg kan huske, at terracotta-karsegrise især i 1960'erne og 1970'erne var en fremtrædende dyreart på søndagsborde landet over. Derfor blev jeg skuffet forleden, da jeg i forbindelse med Bagsidens Agrarfonds initiativ var på jagt efter en karsegris, men måtte give op«, siger Per H. Nielsen. Selv ikke velassorterede isenkræmmere havde dyret på lager, da vor læser spurgte efter det, så ad denne vej skal lyde en opfordring til læsere, der måtte kende en karsegrisforhandler, om at give lyd fra sig. Mulig overskudsproduktion Bagsidens Agrarfond vil så sørge for, at oplysningerne kommer såvel Per H. Nielsen som andre avlere til gode. Skriv trygt til Politiken, Bagsidens Agrarfond, Rådhuspladsen 7, 1785 København V, eller send os en mail på bagsiden@pol.dk. Og mens vi er ved grønne grise: Findes der landmænd, som har erfaringer i at fodre svin med karse? Det kan meget vel tænkes, at Agrarfonden på et tidspunkt kommer til at stå med en overskudsproduktion, som der skal gøres noget ved ...