Tirsdag 11. maj gav flere års hakken i de bornholmske klipper endelig pote. Geolog Jesper Milàn, 30, havde en halv times pause fra et feltkursus og så sit snit til at gå en lille tur i området omkring Hasle Lergrav. »Det var der, jeg opdagede dem«, fortæller Jesper Milàn, der er ph.d.-studerende på Geologisk Institut på Københavns Universitet. Det drejer sig om forstenede fodspor fra to dinosaurer, som trampede rundt i mudderet for omkring 170 millioner år siden. Tidligere er der fundet tænder fra formodede dinosaurer på klippeøen. Men fodspor har man ikke tidligere set. »Jeg lover dig, at det gav et gib i mig«, fortæller Jesper Milàn: »Jeg måtte gå mig en lang tur langs stranden. Så tog jeg et par dybe indåndinger og gik tilbage for at se, om det stadig lignede«, fortæller han. Og det gjorde det, bekræftede kollegaer hurtigt. Fundet slår endegyldigt fast, at der levede dinosaurer i området. Foreløbige undersøgelser viser, at sporene stammer fra to forskellige typer. De største spor på 70 cm fra hæl til tå stammer formentlig fra en sauropod - kaldet langhals. Sauropoderne blev op til 40 meter lange og er de største dyr, der har gået på landjorden. De mindre spor på omkring 25 cm stammer sandsynligvis fra en af de pansrede dinosaurer stegosaurus eller ankylosaurus. Udrustet med geologhammer har Jesper Milàn sammen med sin professor, dr. Richard G. Bromley, i et par år ledt efter dinosaurfodspor mellem Rønne og Hasle. Skulle findes på Bornholm »Vi har i lang tid vidst, at skulle vi finde dem, så skulle det være her«, siger Jesper Milàn med henvisning til de geologiske forhold i området. Sporene er bevaret på grund af heldige omstændigheder. Dinosaurerne har trådt i det bløde mudder på en flodslette. Inden sporene er blevet udvisket af vejr og vind, er flodsletten blevet oversvømmet og fodsporene fyldt med sand transporteret med vandet. Siden er sandet hærdet til sandsten og har dannet en naturlig afstøbning af fodsporene. Da dinosaurerne levede, var Danmark som sådan dækket af vand. Kun området omkring Bornholm var landjord og udgjorde sammen med Sverige og Polen den sydlige del af et større kontinent. Onsdag var så dagen, hvor en lastbil udstyret med kran bakkede ind i gården ved Geologisk Museum i København med fire tonstunge fodspor på ladet. I minutterne op til gik hovedpersonen lidt hvileløst rundt om den opstillede afstøbning af netop en 22 meter lang sauropods fodspor. »Jeg har været lidt nervøs for, om den største af stenene kunne revne under transporten«, fortæller Jesper Milàn. Modeller af poter Men alt gik planmæssigt, og nu skal der støbes modeller af 'poterne'. »Så skal vi analysere dem nærmere og sammenligne med andre fund«, fortæller Jesper, der endnu ikke har publiceret fundet. For Jan Lohse var dagen også lidt speciel. Det var ham, der fragtede fodsporene til København. »Sådan nogle har jeg godt nok aldrig kørt med før«, sagde han efter forsigtigt at have læsset de store sten af. »Jeg hørte godt nok om dem i radioen i morges, men tænkte, at det må sgu da være løgn«, fortæller Jan Lohse. »Men da jeg så kom på arbejde, fik jeg at vide, at jeg i øvrigt lige skulle køre nogle dinosaurfodspor herind«.