Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Tegning: Roald Als

Tegning: Roald Als

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Kan 200.000 mennesker på Rådhuspladsen tage fejl?«

Formanden for Roliganklubben, Steen Bille, er mildt sagt ikke begejstret for Arne Melchiors idé om at gøre H.C. Andersens sang 'I Danmark er jeg født' til ny nationalmelodi, og fodboldlandsholdets træner, Morten Olsen, kan heller ikke forestille sig, at 'Der er et yndigt land' kasseres. Den er en kulturbærende faktor, man ikke skal undervurdere, mener idrætspsykolog Jens Hansen.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Forestil dig, at du i dag står inde i Parken sammen med andre fodboldglade tilskuere. De rødhvide spillere løber ind på plænen og stiller sig op på række. Musikken går i gang, du rejser dig op, tager sidekammeraten under armen og papkruset i den anden hånd. Du trækker frisk forårsluft ned i lungerne, og i et kor med spillere, ledere og alle andre tilskuere skråler du: 'I Danmark er jeg født, der har jeg hjemme' - så tribunerne gynger.

Det virker ikke helt, vel?

Står det til tidligere trafikminister Arne Melchior (CD) skal dette scenarie imidlertid blive virkelighed. 'Der er et yndigt land' skal kasseres som nationalsang, mener Arne Melchior. Ifølge eget udsagn synger han med begejstring med på første linje af den nuværende nationalmelodi, som Adam Oehlenschläger har forfattet, men resten af teksten har politikeren ikke meget tilovers for. Den er, som han skrev for nylig i et debatindlæg i Berlingske Tidende, blevet »i betydelig grad overhalet af ... ja, af al ting«.

»Der sad i fordums tid, de harniskklædte kæmper. De er nu udhvilede fra strid, hvorefter de drager frem til fjenders mén. Nu hvile deres bene«.

»Det er muligt«, skriver Arne Melchior, »at disse sætninger siger fortidslevninger som mig selv noget, men hvad siger unge danskere mon til en sådan svada«.

Frem trækker han derfor H.C. Andersen ... der ville være fyldt 200 år næste år!

Fynboens 'I Danmark er jeg født' rummer ifølge Arne Melchior vers med »såvel historisk som aktuelt og blivende indhold«, og Arne Melchior synes, at digterens fødselsdag er en passende anledning til at skifte nationalhymne.

Efterfølgende fik Arne Melchior i Politiken opbakning fra lærer Finn William Larsen. I et langt debatindlæg skrev han, at 'Der er et yndigt land' »virker klodset og opstyltet og bærer så tydeligt præg af at være et barn af romantikkens sværmeri for oldtiden og dens hedenske guder«.

Finn William Larsen tvivler dog på, at han vil få sit ønske opfyldt, og her må landets fodboldtilhængere bære en del af 'skylden'.

»At bibeholde 'Der er er et yndigt land' kan vel kun tolkes, som om man lader hensynet til nogle fordrukne fodboldfans gå forud for litterær kvalitet og respekt for Danmarks største digter nogensinde«, skrev Finn William Larsen.

Kulturbærer
Netop traditionen med at synge nationalsangen i Parken før Danmarks kampe er et tema, der går igen i mange af de debatindlæg, som landets aviser har trykt i de seneste uger.

Og den tradition bør respekteres, siger idrætspsykolog Jens Hansen.

»Jeg ved ikke, om den specielt egner sig til »fordrukne fodboldfans«, men den egner sig til at synge med på - åbenbart i hvert fald«, siger han og vil gerne sende denne hilsen videre til Finn William Larsen:

»Måske er det »fordrukne« fodboldfolk også en form for kulturbærer. Måske viser vi også her vores sammenhold og nationalfølelse. Måske er det ikke finkulturelt, men måske er det også en form for kulturbærer at synge nationalsangen. Hvis man nu for eksempel kan få en indvandrer til at synge nationalsangen i Parken, så er han integreret. På den måde er det også en kulturbærende faktor, som man ikke skal undervurdere. Det er ikke kun kultur at gå i Det Kongelige Teater«.

Jens Hansen mener, at 'Der er et yndigt land' har en effekt på de aktive - og ikke kun landsholdsspillere i fodbold, men også andre idrætsudøvere i nationaldragten.

»Når man er idrætsmand, er man relativt hudløs, følelsesmæssigt tyndhudet, og så har man brug for ting, der kan støtte en moralsk og berolige en, give tryghed, give genkendelse, give en fornemmelse af hjemmebane«, siger idrætspsykologen.

Nationalsangen er et eksempel. Et andet er de hold, der tager velkendt musik med til opvarmningen på udebane, fordi de på den måde har et stykke hjemmebane med sig. Eller de svømmere, der tager en slat hjemligt bassinvand med sig til konkurrence og blander det i det fremmede vand.

Kuldegysninger
Morten Olsen lyttede som landsholdsspiller til 'Der er et yndigt land', før han indledte de 90 minutter i Parken, som i Olsens tid hed Idrætsparken. Nu er han landstræner og kan ikke i sin vildeste fantasi forestille sig, at 'I Danmark er jeg født' eller for den sags skyld andre sange skulle erstatte den nuværende hymne, som han mener er »utrolig vigtig«.

»Det er det sidste lige før kampen, dér hvor det går op for spillerne, at det er deres land, de spiller for. Og det kan stadigvæk i nogle kampe give kuldegysninger ned ad ryggen, når man hører publikum synge med«, siger træneren, der særligt husker sin sidste landskamp som spiller i nationalarenaen.

»At stå der en varm junidag, hvor 50.000 mennesker sang med på den sang - det er noget, der har sat sig, og noget, der aldrig forsvinder«.

For Morten Olsen handler nationalmelodien om traditioner, og derfor mener han, at det vil være en dårlig idé at skifte melodi. Landsholdet prøver det i ny og næ, når udenlandske værter sætter den forkerte skive på, som Morten Olsen kalder 'Kong Christian'. Så sætter der ifølge Morten Olsen sig en mærkelig følelse i kroppen hos spillere og ledere.

»Traditioner er det, der beriger livet i almindelighed, og sådan noget skal man ikke røre ved, synes jeg. Især ikke i tider hvor verden bliver ensartet, og hvor vi har Den Europæiske Union, da må vi have nogle rødder at forholde os til, og en af de rødder i al almindelighed og i særdeleshed i fodboldverdenen, er nationalmelodien, som vi hører den«, mener Morten Olsen, og traditionen er for landstræneren vigtigere end teksten.

»Det er traditionen, jeg hører, det er den, der giver den følelse, og det tror jeg ikke, der er noget forkert i. Vi behøver ikke at være så intellektuelle alle sammen«, siger Morten Olsen.

Tåbelig debat
Formanden for de danske fodboldtilhængere i Roliganklubben, Steen Bille, synes grundlæggende, at det er »vanvittig tåbeligt«, at man vil debattere nationalmelodi, »når hele verden koger«.

»Hele verden er i brand, og så diskuterer vi herhjemme, hvilken sang der skal være vores nationalmelodi - det er da sørgeligt«, siger han.

Når det er sagt, er han dog helt på linje med Morten Olsen.

»Skal vi også have nyt flag - det er jo også gammelt. Hvor vil de hen - der er nogle ting, man ikke piller ved«, siger Steen Bille.

»Fordi det er nationalsangen, og længere er den ikke. Kan 200.000 mennesker på Rådhuspladsen tage fejl«, spørger han og hentyder til 27. juni 1992, da landsholdet kom hjem fra Sverige med EM-trofæet efter en finalesejr på 2-0 over Tyskland og blev hyldet i København.

»Så må vi være en hel nation af dumme mennesker, og så er der kun én skolelærer, der er rigtig klog«, siger Steen Bille og hentyder til Finn William Larsen.

Hvorfor skifte en god sang ud
Steen Bille kan ikke se, hvorfor man skulle skifte en god sang ud med en dårligere sang, som han siger det.

»Den er smuk, og den er nem at synge med på. Alle kender den, alle har lært den fra barnsben. Og det handler ikke kun om fodbold. Jeg har siddet på Mallorca eller andre steder, uden at det har haft noget med fodbold at gøre, hvor danskere lige pludselig har rejst sig op og sunget den«, siger Steen Bille.

Først og fremmest forbinder han dog 'Der er et yndigt land' med fodboldminder.

»Man får kuldegysningerne, når man sidder i udlandet og 200-400 danskere på et værtshus spontant rejser sig op og synger den. Det betyder da alt«.

Få fuld adgang om mindre end 2 minutter

De hurtigste bruger mindre end 1,3 minutter på at blive abonnent

Bliv abonnent for 1 kr

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden