Der skal satses mere på færre fremstød for dansk kultur i udlandet. Det er hovedkonklusionen i en rapport om dansk kultureksport, som et udvalg under Kunstrådet har udarbejdet. Uden at gå i konkrete detaljer retter udvalget en kritik af den hidtidige indsats for at udbrede dansk musik, teater, litteratur, billedkunst, film, design, kunsthåndværk og arkitektur i udlandet. Indsatsen har været spredt over for mange lande, kvaliteten har ikke været høj nok, og markedsføringen ikke professionel nok. Fokus på kernelande Fremover bør man koncentrere sig om at lancere dansk kultur i Norden, Europa, Rusland, Nordamerika, Japan og Kina, mens mere eksotiske mål i Afrika, Sydamerika og Mellemøsten bør nedtones. »Jeg ser det som nogle gode anbefalinger, der giver grundlag for at give vores kultureksport et nøk fremad«, siger Lars Liebst, der er formand for Kunstrådet. »Vi er et lille land, og vi kan ikke være alle steder på én gang. Men gør vi det rigtige, kan vi gøre en forskel«. Kunstrådet nedsatte udvalget sidste år, blandt andet fordi en række kunstnere ikke var tilfredse med de danske kulturfremstød i udlandet. »Vi havde en opfattelse af, at det var så indviklet og bureaukratisk, så gassen gik af ballonen, før man kom i gang«, siger Lars Liebst. Mangler strategi Rapporten, der er udarbejdet af rektor Bertel Krarup fra Kunstrådet, ambassaderåd Uffe Andreasen fra den danske ambassade i Berlin og vicekonsul Irene Krarup fra generalkonsulatet i New York, er holdt i diplomatiske vendinger. Men den bekræfter den opfattelse, som Kunstrådet havde, og peger på, at der sket så mange ændringer på området i de senere år, at man helt har glemt at samle erfaringerne op undervejs. »Der har manglet en overordnet strategi«, skriver udvalget, der mener, at dansk kultureksport bør bygge på nogle enkle grundprincipper. Blandt andre: Kunstnerisk kvalitet. Der skal være interesse for projektet og samarbejdspartnere i det pågældende land. Man skal som hovedregel undgå store samlede præsentationer, hvor mange kunstarter blandes mellem hinanden. Man skal kunne handle hurtigt og tage mod gode invitationer, som nogle gange kommer med kort varsel, i stedet for at arbejde med meget langsigtede planer. Markedsføringen skal forbedres. Både ude og hjemme. Udvalget peger også på, at det er vigtigt at være de rigtige steder på de rigtige tidspunkter. Når der er bogmesse i Frankfurt, skal der være danske kulturfolk. Når der er filmfestival i Cannes, biennaler i Venedig og Sao Paulo, skal Danmark være med. »Hvis visionen skal indfries, er det nødvendigt, at Danmark er godt repræsenteret på de vigtige internationale mødesteder. Det er her, internationale netværk skabes og udbygges. Fravær vil kunne opfattes som et signal om, at dansk kunst ikke har noget at byde på«, skriver udvalget. Og så gør det til sidst opmærksom på, at man skal være oppe på tæerne, hvis man vil markedsføre dansk kultur på det internationale marked. »På verdens væsentligste kunstscener er konkurrencen hård, og hele verden vil gerne være med«, skriver udvalget, der har bidt mærke i, hvordan andre lande løbende justerer og opdaterer deres internationale kulturstrategier. Det bør Danmark også gøre. Kunstrådet skal behandle rapporten 23. juni.