Der bliver ingen festival i Ringe på Fyn i år. Efter katastrofalt dårligt forsalg af billetter har ledelsen i dag bedt udbyderne af billetter om at indstille salget. Samtidig har festivalens ledelse indgivet en konkursbegæring. I søndags havde kun 4.666 festivalgæster købt billet mod 8.000 på samme tidspunkt sidste år. I stedet for at høre Alicia Keys, The Cardigans, Starsailor og Air på festivalpladsen i Ringe kan billetindehaverne i stedet ombytte deres adgangskort til en tur på Roskilde Festivalens sidste dag 4. juli. »Det gør ondt at måtte dreje nøglen for en institution i dansk festivalhistorie og vide at Midtfyns kommer til at påføre andre tab«, skriver arrangørerne i en pressemeddelelse. OB solgte festival De seneste år har festivalen kæmpet med en dårlig økonomi, og i december sidste år, solgte Superligaklubben OB festivalen til et byrådsmedlem fra Skive. »Den alvorlige situation er blevet nøje vurderet i de sidste 24 timer, hvor alle aspekter og muligheder er blevet vendt og drejet. Vi er nået til den konklusion, at Midtfyns langt fra kan nå målet om at sælge 14.000 billetter og dermed et nul resultat i 2004«, hedder det i pressemeddelelsen. OB købte i september 2001 festivalen af Nina Færgemann, men allerede året efter var Midtfyns Festival tæt på at kollapse. Også festivalen i 2003 gav underskud. Dårligt vejr og manglende brand Allerede i forbindelse med sidste års festival, der druknede i regn og pløre var der tegn på, at Midtfyns Festivalen var på vej mod sit endeligt. Politikens anmelder Erik Jense kom med følgende betragtning efter festivalens sidste dag: »Hvis fremtiden ikke skal bestå af en dødssejler på slingrekurs i et mudderhul, skal der ske noget nu. Man skal have en profil. Om det skal være den disko- og dansktopfestival, der såmænd kunne være en frisk nyskabelse, og som publikum åbenbart helst vil have, hiphop, teenagepop, klassisk rock, børnerock eller kammermusik, er sådan set ligegyldigt. Men uden et holdbart brand i disse tider er man nothing i eventkulturen«.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce