Hvis du er træt af læsestoffet i Politiken, får du tirsdag en enestående chance for at opleve en Politiken, der kun består af billeder. Altså en avis, som man kun kan se, men ikke læse. Denne tekstløse avis er billedkunstneren Katya Sanders bidrag til udstillingen 'Monument', som ugen ud kan ses og diskuteres på Hovedbiblioteket i Krystalgade og en række udvalgte steder i byens rum. Dermed udkommer Politiken i dag i to udgaver. Det ene oplag trykkes i fuldt omfang og distribueres normalt, mens det andet er et ekstraoplag på 5.000, som hovedsagelig fordeles i Københavnsområdet. Dette ekstraoplag er ikke en almindelig avis, men et kunstværk uden tekster og tal. Et monument Da Katya Sander modtog invitationen til 'Monument', besluttede hun sig for, at bidraget skulle være »et monument for samtidens billeder, og for vores samtids produktion og forbrug af billeder. Og for de præmisser der betinger billedets status og funktion i dag. Det er ikke kongen til hest eller den sejrende arbejder, men en lidt anden akse for magt, der her afbildes«. Sådan har kunstneren karakteriseret sit projekt i udstillingskataloget, som også er en antologi af tekster. Katya Sanders udgangspunkt er, at en stor, landsdækkende avis også er et monument over samtidens billeder. Derfor tog hun fat på at overtale Politiken til en enkelt dag at trykke en udgave af Den Levende, hvor der kun måtte være billeder. Der, hvor teksten skulle have stået, er der bare hvidt avispapir. Men alle billeder (og al grafik) er der stadig og i samme størrelse og layout, som hvis teksten havde været der. Når billeder på denne måde trækkes ud af deres sammenhæng, bliver det tydeligere, at de også kan betyde noget som billede. »Det vil blive en poetisk og underfundig oplevelse at sidde med denne avis foran sig«, har kunstneren skrevet i oplægget. »Det vil føles meget tilforladeligt og kendt og alligevel helt sært og fremmed. Som om man næsten godt kan genkende det hele, og på sin vis allerede ved, hvad historierne er. Men samtidigt er man uendeligt langt fra overhovedet at begribe dem«. Kompromiser Katya Sander havde håbet, at det tekstløse koncept også kunne omfatte alle de små billeder i boligsektionen, desuden alle graferne og statistikkerne i pengesektionen, alle piktogrammerne, reklamerne og tegneserierne (tomme talebobler). Men undervejs måtte der indgås nogle kompromiser. Bl.a. måtte man foretage undtagelser ved de navne, der beskyttes af ophavsretten.