Den landsdækkende Sky Radio ændrer sin programflade fra 1. august. Stationen kommer i fremtiden til at sende dobbelt så mange timers nyheder som hidtil, skriver Ritzau. Radio- og tv-nævnet kræver, at Sky Radio inden 1. august skal sende 1.000 timers nyhedsudsendelser og nyhedsmagasiner om året - ellers truer nævnet med at inddrage stationens sendetilladelse. Sky Radio er blevet kraftigt kritiseret for ikke at leve op de public service-forpligtelser, der fulgte med sendetilladelsen, som stationen købte for et år siden. Romantica fortsætter Det er især magasinprogrammet 'Romantica', som har været uenighed om. Stationen har opfattet programmet som et nyhedsmagasin, men nævnet har afvist, at det skulle have noget med nyheder at gøre, forklarer Sky Radios administrerende direktør, Kasper Krüger ifølge Ritzau: »Jeg forventer, at den nye programplan vil lukke for enhver diskussion om vores nyhedsmagasiner. Vi fortsætter både med 'Romantica' og med over en times nyhedsmagasin om dagen. Lytterne kan lide begge dele, og derfor fortsætter de«, siger Kasper Krüger. »Vi har hele tiden været af den opfattelse, at vi levede op til kravene til stationen. Nævnet har haft en anden opfattelse, men jeg forventer, at den ny programplan vil stoppe al debat om vores magasinprogrammer«, siger Kasper Krüger. Radio- og tv-nævnet foreløbig tilfredse Radio- og tv-nævnet havde givet Sky Radio en frist til 12. juli til at komme med en konkret plan med de kommende ændringer. Umiddelbart er nævnet glad for de ændringer, som Sky Radio har præsenteret, og medlemmerne vil lytte til de nye programmer fra 1. til 11. august. Herefter vil de tage stilling til, om Sky Radio så lever op til kravene. Direktør for mediesekretariatet i Radio- og tv-nævnet, Erik Nordahl Svendsen, understreger over for Ritzau, at det er i højtalerne og ikke på papiret, at man lever op til forpligtelserne. »Det er tydeligt, at Sky Radio er optaget af underholdningsbranchen - og det er også en del af virkeligheden. Men der skal også være udlandsstof, politik osv., så der bliver både klassisk hårde nyheder og mere bløde nyheder. Man kan ikke basere hele nyhedsbilledet på underholdning«, siger Erik Nordahl Svendsen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Sexscenerne med hans kone vakte opstand. Og det er langtfra den eneste skandale
-
Hårdt presset Trump truer Europa med det store brud
-
Morten Messerschmidt: »Virkeligheden er jo, at blå blok tabte valget«
-
Trump trækker 5.000 soldater hjem fra Tyskland
-
Du slipper ikke serien om de uopsigtsvækkende personer, før den er forbi
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce








