En ny tyskproduceret storfilm om den religiøse oprører Martin Luther med Joseph Fiennes i hovedrollen har haft svært ved at få en international succes. I hjemlandet har den trukket over tre millioner tilskuere, men i andre lande kniber det med interessen, trods det at det er et af de vigtigste religiøse vendepunkter i Europas historie, der her skildres. Og det er netop meningen med programmet 'National Favourites', der giver et indblik i film, som på hjemligt plan trækker et stort publikum, men som har svært ved at begå sig internationalt. Publikum i de danske biografer får da også først med et års forsinkelse filmen at se. Det sker med premiere 22. oktober. Men hvad årsagen til den endnu manglende internationale succes er, kan der kun gisnes om. Det amerikanske filmmagasin Variety mener, at der er tale om en såkaldt 'Europudding', idet der hentydes til, at filmmagere fra flere nationer er gået sammen om at skabe filmen, og udtrykket er ikke ment positivt. 'Luther' er som nævnt en tyskproduceret film, men instruktøren er britiske Eric Till (mest kendt fra tv-produktioner), og der tales engelsk i filmen. Ud over Joseph Fiennes (kendt fra bl.a. 'Enemy at the Gates', 'Shakespeare in Love' og 'Elizabeth') ses Alfred Molina, Jonathan Fox og den nyligt afdøde Peter Ustinov. Vi er tilbage i 1500-tallets Tyskland, hvor den unge jurastuderende Martin Luther optages som munk i Augustinerordenen. Under et studiebesøg i Rom rystes han af at se kirkens ødsle skørlevned og moralske forfald, og tilbage i Tyskland vender han sig imod Pavestaten og starter et religiøst og socialt oprør, hvis resultat bl.a. kan opleves i de danske folkekirker. Filmen er optaget on location en række steder i Europa. I samme programserie kan man også opleve den russiske film 'Bimmer', der er blevet en af de største kassesucceser i nyere tid i Rusland. Man følger fire dybt kriminelle gangstere, der af myndighederne tvinges ud af deres trygge storby og må køre ud på landet i deres store, dyre udenlandske bil. Det skulle de aldrig have gjort, for på landet i Rusland har man ikke megen respekt for sådanne nogle oversmarte citycowboys - skydevåben eller ej! En tredje interessant film i programserien er det koreanske krigsdrama 'Brotherhood'. Det er borgerkrigen i starten af 1950´erne, der skildres gennem et portræt af to brødre, som begge kæmper på den sydkoreanske side. En tragisk, men også gribende film, hedder det i introduktionen. Endelig kan man i den britiske 'Football Factory' se, hvordan fodboldvold og perverteret machokultur opstår.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
Ibrahim Benli tog turen fra den anatolske højslette til Folketinget
-
Rockens førstedame var en stærk pioner - nu kæmper hun mod præsident Trump
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
80 år
Klumme af Anders Jerichow
INTERNATIONAL KOMMENTAR
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch







