En mand anklaget for pædofili mod sin egen datter, en nutidig politisk thriller, stofmisbrugere i Aalborg og våbengale pacifister. Sådan ser den umiddelbare fremtid ud for dansk film indholdsmæssigt. Måske ikke lige de mest opmuntrende emner, men at dømme ud fra de filmklip, der på Den Danske Filmskole blev vist fra disse fire nye danske spillefilm, synes kvaliteten kunstnerisk set at være i orden, men vil de også kunne tiltrække et større publikum? Det var et af de spørgsmål, der blev stillet på et seminar med titlen Danish Film Beyond Dogme, som Copenhagen International Film Festival havde arrangeret. 'Dear Wendy' Tanken var at få belyst, hvor dansk film befinder sig, efter at de positive vibrationer fra alle dogmefilmene så småt er begyndt at stilne af både nationalt og internationalt. Et fingerpeg kunne man få gennem klippene fra de fire nye danske film. For første gang kunne et publikum således få at se, hvad to af de oprindelige dogmebrødre, Thomas Vinterberg og Lars von Trier, vil servere for publikum næste gang, og uden dogmereglerne. Det er den engelsksprogede film 'Dear Wendy', som er skrevet af Lars von Trier og instrueret af Thomas Vinterberg. Handlingen udspilles i en fiktiv amerikansk by, hvor unge pacifister begynder at lege med våben. De øvrige klip var fra instruktørdebutanten Jacob Thuesens 'Anklaget', Nicolaj Arcels 'Kongekabale' og Ole Chr. Madsens 'Nordkraft', og alle fire film vil få dansk premiere i nærmeste fremtid. Efterlyser skøre instruktører I seminarets panel sad bl.a. instruktørerne Kristian Levring og Lone Scherfig, der begge har stået for dogmefilm, 'The King is Alive' og 'Italiensk for begyndere', og begge mente, at dogmereglerne har haft stor betydning langt ud over selve skabelsen af dogmefilm. Afsmitningen er bl.a. meget synlig i den måde, skuespillerne får langt større udfoldelsesmuligheder på, også i helt konventionelle film. Lone Scherfig savner dog en ny 'motor' i stil med den, dogmereglerne indtil for nylig har fungeret som. »Vi skal kræve, at filmene sætter mere på spil indholdsmæssigt, og derfor må vi have flere skøre instruktører og manuskriptforfattere - individualister som f.eks. Lars von Trier. En god filmskole, et godt støttesystem og en kreativt filmmiljø gør det ikke alene«, sagde Lone Scherfig. Der var dog ingen indvendinger, da ordstyreren, administrerende direktør for Det Danske Filminstitut, Henning Camre, konkluderede, at dansk film i allerhøjeste grad er i live efter dogme.