Små teatre vil også i fremtiden modtage støtte fra staten. Det lovede kulturminister Brian Mikkelsen (K) i går i forbindelse med et pressemøde arrangeret af Foreningen Af Små Teatre (FAST). Oprindeligt havde kulturministeren ellers tænkt sig, at kommunerne skulle have det økonomiske ansvar for de små teatre, når det nye danmarkskort træder i kraft. I den eksisterende aftale om strukturreformen er der indtil videre kun lavet en løs rammeaftale om kulturlivet. Her står der, at kommunerne skal støtte institutioner af »lokal karakter«, mens staten skal tage hånd om »kulturelle fyrtårne«. Forhandling om detaljer Detaljerne er regeringen for øjeblikket ved at forhandle på plads sammen med Dansk Folkeparti. Ministerens oprindelige udspil fik folkene i FAST på barrikaderne, fordi de frygtede, at kommunerne ikke ville prioritere teatrene højt nok, men ville bruge pengene på børnehaver, plejehjem og skoler. Med kommunerne bag rattet kan det godt blive for fodformet og lokalpolitisk, mener FAST's formand, Mogens Holm. Derfor har foreningen lavet et fælles fremstød for at udbrede kendskabet til landets små teatre - ikke mindst for at påvirke politikerne i forhandlingerne om strukturreformens betydning for teaterlivet, som det altså er sket. Op med armene Mogens Holm har efter nyheden om Brian Mikkelsens løfte »svært ved at få armene ned«. »Vi er selvfølgelig meget tilfredse. Det var ikke meldingen fra kulturministeren for et halvt år siden. Vi ved ikke, om det er, fordi han har lyttet til os, men vores arrangement var jo en charmeoffensiv, og jeg håber da, det har virket. Nu glæder vi os til at høre nærmere om det hele i embedsmandssprog«, siger Mogens Holm. Kulturministeriet ønsker ikke at komme med uddybende oplysninger om, hvordan den statslige støtte til egnsteatrene vil være skruet sammen, før forhandlingerne er færdige. Kampagnegave Pressemødet i går var startskuddet på en kampagne søsat af de små teatre i form af en reklamefilm, en webportal for teaterbranchen og et nyt logo samt sloganet: »Små teatre - store oplevelser«. Kulturministeren skamroste de små teatre i sin tale på pressemødet og sagde, at de er med til at sætte »Danmark på det kunstneriske verdenskort«, hvorefter han kvitterede med at støtte FAST's kampagnefremstød med en halv million kroner. En gave han ifølge eget udsagn »lige fandt på«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han forsvandt ind i sig selv, når han var depressiv, og var en bølle, når han var manisk
-
Trump: Vi vil trække langt flere end 5000 soldater hjem fra Tyskland
-
Redington: Mette Frederiksen ansætter 25 nye ministre. Her får I navnene
-
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
-
Snigskytteturisme: Tog velhavende italienere til Bosnien for at skyde på mennesker?
-
Hallo DR, hvad er det for en historie, I vil fortælle?
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00

Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Marcus Rubin
Debatindlæg af Caroline Wrona Stjerne
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00







