Ideen er så god, at den fredag indbragte sine ophavsmænd og -kvinder en førstepris på 100.000 kroner. Den er udtryk for en drøm, men har så meget hold i virkeligheden, at nogle af de økonomiske sværvægtere på byggemarkedet ikke afviser den som urealistisk. »Der skal justeringer til, hvis det skal være bæredygtigt, og det rummer elementer, som den nuværende lovgivning ikke tager højde for. Men der er vilje til at ofre energi på det og se, om det kan hales ned på jorden«, siger projektdirektør Niels Thorup fra projektudviklingsselskabet JM Danmark. Det indgår i en kommende evalueringsgruppe sammen med Realkredit Danmark og SAB/KAB. De har fungeret som bl.a. rådgivere i den 'Drømmekonkurrence', hvis tema var nytænkning af storbyboligen og udviklingen af levende og attraktive storbykvarterer. Konkurrencen var udskrevet af Copenhagen X i samarbejde med Politiken, og dens vindere blandt de i alt 92 bidrag fra enkeltpersoner og grupper blev udpeget fredag. Broer over banen 'Plads til alle - alternativ byfornyelse på Vesterbro' kalder Sophie Sahlqvist, Malin Blomqvist, Thorbjørn Rasmussen og Sune Oslev resultatet af deres præmieprojekt, der bogstavelig talt vil bygge broer over det store jernbaneterræn mellem Kalvebord Brygge og Vesterbro. Men ikke kun broer. De skal være grobund for liv med boliger, cafeer, udstillinger, forretninger, og de skal være udsigtspunkter, hvorfra man kan se ned på et omdannet areal med træer, vand eller måske dyr. De fire, der kender hinanden fra Arkitektskolen i København, fik spundet deres ideer og drømme sammen. De fandt frem til et fælles univers, så vi lader dem tale med én mund. »Det fine ved denne konkurrence var, at den ikke var begrænset af fysiske og konkrete krav. Man kunne lade ideerne råde, holde sig til idealerne og drømme sig af sted. Det var befriende, at man selv kunne vælge problemstilling, og samtidig var det et storskalaprojekt. Dem er der meget få af herhjemme«. De tog udgangspunkt i Vesterbro, fordi det er et kvarter, de alle kender. De har boet der eller brugt det. Og de er ikke ubetinget begejstrede for den byfornyelse, der har fundet sted. »Den er heftig. Byer udvikler sig, men det skift, der er sket på godt og ondt på Vesterbro, er på grund af statstilskuddene gennemført hurtigt og blevet meget synligt. Og problemet med Vesterbro er, at kvarteret bliver mere og mere homogent. Diversiteten risikerer at forsvinde, fordi svagere og måske belastede grupper skubbes ud. Stemningen bliver en helt anden. Det er et spørgsmål om identitet. Kan en storby fungere uden mangfoldigheden. Er det en storby uden den? »Vesterbro er blevet et levende og attraktivt kvarter, ingen tvivl om det. Boligerne er blevet forbedret, og kulturlivet blomstrer. Her er tolerance og accept folk imellem, men det spraglede billede afløses i stigende grad af mere konforme, kommercielle tilbud. Det er et spørgsmål om identitet, og bl.a. de øgede huslejepriser fremmer det etablerede og sikre og fortrænger det prøvende og grupper, der økonomisk ikke kan følge med. Det kan være indvandrere. Det kan være småvirksomheder. Det kan være gallerier«. Et hul i byen Baneterrænet ligger som en stopklods i byen. Det er et stort, utilgængeligt rum, der strækker sig fra Københavns Hovedbanegård til Sydhavnen. Vindergruppens forslag vil inddrage det som et aktiv i kvarteret ved bl.a. at sikre plads til eksperimenter og aktiviteter, der nu »uundgåeligt fortrænges fra indre Vesterbro«. »Baneterrænet skulle indtages ved at bygge talrige broer over det og dermed forbinde Vesterbro med havnen og de hurtigt voksende bydele i Sydhavnen og Havnestaden. Og på broerne kan man i et kabinesystem, der kan udvikles og ændres, indrette overnatningsmuligheder for unge rejsende eller buschauffører på langtur. Her kan skabes rum og læ og etableres billige spisesteder, forretninger eller midlertidige boliger. Man kan tilføre Vesterbro en ny, dynamisk byform, der ikke kan overtages af markedsbestemte trends«. »Det var en drømmekonkurrence, men vi mener, den har et realistisk afsæt. Ellers var det heller ikke interessant«.