Kulturminister Brian Mikkelsen (K) er klar med modellen for salget af TV 2. Udbuddet vil sikre, at regeringen i sidste ende kan bestemme, hvem TV 2 skal sælges til, og at stationen kan bevares på danske eller nordiske hænder, erfarer Politiken. Udbudsmodellen er netop blevet godkendt af VK-regeringens koordinationsudvalg og præsenteret for partierne bag medieforliget - regeringspartierne og Dansk Folkeparti. Den vil blive offentliggjort snarest, og forventningen er, at salget af TV 2 kan være afgjort i løbet af foråret. Vetoret til regeringen Ifølge Politikens oplysninger har kulturministeren fået strikket en model sammen, som betyder, at regeringen kan sikre sig mod, at TV 2 bliver opkøbt af internationale mediemoguler som engelske Rupert Murdoch og italienske Silvio Berlusconi. Udbudsmaterialet bliver udformet, så regeringen ikke er forpligtet til at sælge til den højestbydende. Desuden bliver det regeringens koordinationsudvalg, som i sidste ende bestemmer, hvem der skal sælges til. Udbudsrunde I første omgang bliver der en udbudsrunde, hvor alle interesserede kan byde på TV 2. Af dem, der har meldt sig, vælger regeringen så omkring ti, som kommer med i anden udbudsrunde. Her bliver der opstillet meget klare krav til programproduktionen og til public service-forpligtelserne. Det bliver et af midlerne til at sikre, at TV 2 reelt kun kan købes af danske eller nordiske virksomheder. Kammeradvokaten har godkendt, at regeringen kan lave udbudsmodellen sådan uden at komme i karambolage med EU's udbudsregler. Flere interesserede Blandt de interesserede købere til tv-stationen ventes at være den norske koncern Orkla, der i forvejen udgiver Berlingske Tidende, B.T., Weekendavisen og en række andre mindre aviser som ejer af Det Berlingske Officin. Også JP/Politikens Hus ventes i samarbejde med forlaget Egmont at melde sig som køber. Administrerende direktør Lars Munch i JP/Politikens Hus har tidligere gjort det klart, at koncernen går efter den »bredere medieplatform«, som tv-mediet kan give. De to muligheder har medieforsker Frands Mortensen vurderet som de mest oplagte købere. Men også SBS Broadcasting og MTG har vist interesse for TV 2. Frygt for dårligt tv Både Brian Mikkelsen og Venstres medieordfører, Jens Rohde, lovede før valget i 2001, at TV 2 skulle sælges inden 100 dage. Også støttepartiet Dansk Folkeparti har presset på, men processen har været mere besværlig end forudset dengang. Formålet med at sælge er at sikre TV 2 flere økonomiske muskler i en fremtid med et langt mere konkurrencepræget mediemarked. Kritikerne af salget frygter til gengæld, at et salg vil udhule kvaliteten, så sendetiden bliver fyldt med underlødige, udenlandske og billige serier på bekostning af dansk - eller udenlandsk - produceret kvalitetsfjernsyn. Det er den frygt, regeringen forsøger at imødegå med de klare betingelser i udbuddet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Hver morgen krammede Sinan Türkmens mor ham: »Husk, ikke sige noget om, hvad der foregår herhjemme«
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Det er alarmerende, at en partiformand, der vil være statsminister, kan udvise så ringe dømmekraft
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00








