Mor er den bedste i verden - i hvert fald hvis det står til de over 40.000 mennesker fra godt 100 lande, der i en undersøgelse foretaget i anledning af British Councils 70-års jubilæum har givet deres bud på de smukkeste engelske ord. Undersøgelsen, der kun har omfattet folk fra lande, hvor engelsk ikke er nationalsprog, har resulteret i en top-70, der er fuldstændig blottet for saftige og frække ytringer, men rummer mange positivt ladede ord blandt de mest populære - på de næste pladser efter mother følger passion, smile, love, eternity (evighed) og fantastic. Påfaldende er det, at ordet father overhovedet ikke figurerer på listen. Ikke pænt Mens det godt kan være, at de adspurgte rent faktisk kan lide lyden af mother, så er det nok mere sandsynligt, at det er ordets betydning, der har påvirket deres valg. Sprogeksperten Tony Thorne erklærer i The Independent, at han er overrasket over vinderen: »Personligt synes jeg ikke, at det er et ord, der lyder særlig pænt. Muligvis er det den type ord, som folk tror, at de forventes at have med«. Finurlige ord Længere nede på listen kommer mere finurlige ord, der nok i højere grad er blevet inkluderet, fordi de lyder sjovt. Tag for eksempel bumblebee (humlebi), smithereens (i stumper og stykker) og flabbergasted (paf), mens nogle måske ligefrem vil sætte spørgsmålstegn ved, om peekaboo (tit-tit), whoops (hovsa) og oi (halløj der) overhovedet kan siges at være rigtige ord. Føromtalte Tony Thornes egne tre favoritord er free, poignant (gribende, skarp, intens) og bozo (fyr). Kun førstnævnte er i nogen grad med på listen i form af ordet freedom, og i det hele taget tyder meget på, at top-70 ville have set ret anderledes ud, hvis det havde været briterne selv, der havde sammensat den. Potter-ord For fire år siden gjorde de netop noget i den retning i en internet-meningsmåling, hvor fiktive ord som quidditch (fra Harry Potter-bøgerne) og supercalafragilisticexpialidocious (fra Mary Poppins) figurerede. Briternes absolutte yndlingsord var dengang det noget obskure serendipity, der over for de sikkert mange engelsktalende, der var i tvivl om dets betydning, blev forklaret som 'en naturlig evne til at gøre opdagelser ved rene tilfældigheder'. Men er den internationale liste anderledes, så er den også et klart tegn på, at udlændinge oftest taler betydeligt bedre engelsk, end briterne taler udenlandsk. Som The Times nok så nøgternt konstaterer, så ville »få briter være i stand til at udpege deres 70 yndlingsord på fransk, tysk, spansk eller russisk«.