Han tog et hvidt urinal, signerede det og kaldte det et kunstværk. Næsten ni årtier senere er Marcel Duchamps 'Fontæne' blevet erklæret den moderne kunsts mest indflydelsesrige værk. Et panel på 500 fremtrædende repræsentanter for den britiske og i nogen grad også internationale kunstverden - kritikere, kunstnere, galleriejere, kunsthandlere og museumsfolk - er som en forløber til næste uges kåring af årets Turner-prisvinder blevet bedt om at udnævne de tre vigtigste moderne kunstværker. »Lidt af et chok« Blandt de adspurgte er kunstnere som David Hockney, Gilbert & George, Damien Hirst, Tracey Emin, Jake og Dinos Chapman og museumsfolk fra British Museum og Museum of Modern Art i New York. Det signerede urinal fra 1917 blev en overraskende sikker nummer et med 64 procent af stemmerne, mens Pablo Picassos 'Les Demoiselles d'Avignon' fra 1907 fik 42 procent, og Andy Warhols 'Marilyn Diptych' fra 1962 kom på tredjepladsen med 29 procent af stemmerne foran et andet berømt Picasso-værk, 'Guernica'. Kunstkritikeren Simon Wilson siger til The Guardian, at udnævnelsen af Duchamps værk kommer som »lidt af et chok«, da det var Picasso, der ti år forinden havde lagt grunden til den moderne kunst med det maleri, der måtte nøjes med en andenplads på listen. Kubismens grundsten »'Les Demoiselles' var begyndelsen på kubismen, og kubismen var den mest indflydelsesrige formelle nyskabelse inden for moderne kunst. Dette er det ene kunstværk, som vi kan påhæfte oprindelsen til den moderne kunst«, mener Wilson. På den anden side underkender Wilson og mange andre kunstkendere ikke, at Duchamp i høj grad var banebrydende. Med 'Fontæne' viste den franske kunstner, at brugsgenstande fra hverdagen kan blive til kunst, og at kunst kan antage enhver form og være lavet af hvad som helst. Nok så bemærkelsesværdigt var det, at det ikke mindst var de adspurgte kunstnere, der rangerede Duchamps værk højt, mens de placerede Henri Matisse langt nede på listen. Det originale 'Fontæne' er i øvrigt gået tabt, men Marcel Duchamp lavede siden hen en række kopier, hvoraf en er udstillet på Tate Modern i London. En anden blev solgt på auktion i New York for et par år siden for ca. ni mio. kr.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
-
Elisabet Svane: »Det er jo den post, man skulle tro, at Lidegaard skulle have haft. Det er en stor post«
-
Ukraines spektakulære modangreb sætter en stopper for Putins fest
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen








