Google vil have fingre i viden, der ikke er på nettet. Til den ende vil verdens største søgemaskine skanne værker ind fra fem af verdens mest berømte forskningsbiblioteker. Værkerne skal senere både kunne søges igennem og læses via internettet. »Formålet er at åbne den rigdom af informationer, der er offline og gøre den online«, siger Susan Wojcicki fra Google ifølge BBC Online. Seks år for at skanne ét bibliotek Google planlægger at skanne alt materialet på de to amerikanske universitetsbiblioteker Michigan og Stanford, samt hente mindre portioner af værker fra det amerikanske Harvard og britiske Oxford, samt fra det offentlige bibliotek i New York. Ved universitet i Oxford er man glade for at kunne bidrage med værker, der er trykt før 1901. »Vigtige værker, der ikke trykkes mere eller kun findes på få biblioteker rundt om i verden, vil blive gjort tilgængelige for enhver«, lyser det fra en talsmand fra det britiske bibliotek. Det vil tage seks år alene at digitalisere værkerne fra Michigan. Biblioteket rummer syv millioner værker. Bliv låner Når de indskannede sider dukker op som et søgeresultat hos Google, vil man kunne læse med via nettet. Man vil også via et link fra Google til rette bibliotek kunne henvende sig til dette og her søge om at blive oprettet som låner og låne værket. Flere forskningsbiblioteker kræver dog, at man fysisk er til stede for at få lov at læse i de fysiske værker. Google skabte for nylig en særlig søgemaskine, der kun søger i akademiske tekster, der er gjort tilgængelige på nettet. Den eksisterer foreløbig som en betaversion.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Debatindlæg af Alexander Holm
80 år







