Opgøret med smagsdommerne er slut. Det varede i næsten tre år, men afgik endeligt ved døden, da statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) erklærede sin støtte til en bred dansk kulturkanon som foreslået af kulturminister Brian Mikkelsen (K). Det var i nytårstalen 2002, at statsministeren lancerede sin »omfattende sanering« af overflødige råd, nævn og institutioner og blandt andet sagde: »I de senere år er der ved knopskydning skudt et sandt vildnis af statslige råd og nævn og institutioner op overalt. Mange af dem har udviklet sig til statsautoriserede smagsdommere, som fastslår, hvad der er godt og rigtigt på forskellige områder«. Fogh: En spændende proces Men Fogh ser ingen modsætning til den nye kulturkanon, der skal udarbejdes af syv statslige udvalg med hver cirka fem medlemmer. »Jeg har forstået, at det, kulturministeren gerne vil med det her, er at få en god debat om, hvad de bærende dele af dansk kultur og kulturarv er. Han har føjet til, at det gives der ikke noget endeligt facit på. Det kan aldrig skade at høre indsigtsfulde mennesker og få deres bud på det. Så tror jeg, der kommer en spændende proces«. Men er det statens opgave at hyre smagsdommere eller professionelle meningsdannere til at sætte sådan en debat i gang?

»Jeg synes ikke, man her kan tale om smagsdommere i den betydning, jeg har omtalt dem. Det kunne måske være en god anledning til at slå fast, at hverken regeringen eller jeg har noget ønske om at kaste vrag på sagkundskaben. Det, jeg sigtede på i min nytårstale, var, at det er en dårlig idé, hvis man iklædt ekspertklæder går og politiserer«. Men i dag er det altså din holdning at, det er en relevant opgave for staten at nedsætte et ekspertudvalg for at give et bud på, hvad der er de 12 bedste danske stykker arkitektur?

»Det har vi allerede gjort i forbindelse med folkeskolen. Her bad vi nogle indsigtsfulde mennesker kigge på, hvilke stykker litteratur der er så væsentlige, at børnene bør stifte bekendtskab med dem i løbet af deres skoletid«, siger Fogh. Parodisk sjask »Så regeringen forkaster jo ikke på nogen måde at bruge sagkundskaben Det er da statens opgave at stille ressourcer til rådighed for at give råd. Men til syvende og sidst er det jo en personlig afgørelse, hvad man nu synes er godt og mindre godt«, pointerer statsministeren. Kommentatoren Georg Metz var en af de hårdeste kritikere af opgøret med smagsdommerne. I protest mod nedlæggelsen af det såkaldte public service-udvalg var han med til at oprette det private Selvbestaltede Smagsdommere. Han mener, den nye kulturkanon beviser regeringens hykleri. »Brian Mikkelsen bruger de jo samme argumenter, som jeg brugte dengang. Men nu begynder jeg faktisk at blive betænkelig. Jeg har ikke megen tillid til folk med så lille filosofisk indsigt. At vælge 12 værker i hver genre er jo fuldstændig til grin. Det giver en falsk tryghedsfornemmelse af at være med«, siger han. Først var du sur, da regeringen gjorde op med smagsdommerne. Nu bliver de taget til nåde, og så er det også galt. Du er ikke nem at stille tilfreds?

»Det er to forskellige ting. Det her bliver så vulgariseret. Oprindelig var ideen med råd og nævn at oprette uafhængige instanser, som borgerne kunne gå til uden om statsmagten. Nu bliver det hele blandet sammen, og det ender i noget parodisk sjask«, siger Georg Metz.