Medmindre man er et stort japansk brandforsikringsselskab og tjener noget, der svarer til en lille nations bruttonationalprodukt, har man næppe råd til at erhverve en ægte Vincent van Gogh. For i dag ligger dagsprisen for en van Gogh på en lille halv milliard. Men hvis man nu alligevel gerne vil have en Gogh i olie på lærred og ikke vil nøjes med en plakat eller en reproduktion, ja, så er der stadig én mulighed. Man kan erhverve en falsk van Gogh, eller rettere en ægte forfalskning. Og man behøver ikke lægge et bruttonationalprodukt på bordet for at få den. Leverandør er det succesrige firma Banca dell'Arte, som blev startet i i1986 af den italienske mestermaler Daniele Ermes Dondé, og som i løbet af knap en snes år har sendt ca. 2.000 sådanne billeder ud på markedet. Fra Monet til Klimt Man behøver dog ikke nøjes med en van Gogh. For Banca dell'Arte, der beskæftiger over 40 kopister, ærlige falsknere eller 'eftermalere', er også leveringsdygtig i Monet, Renoir, Gustav Klimt, Modigliani, Fernando Botero m.fl. Som kunde kommer man tilmed i selskab med så gode navne som paven, Arnold Schwarzenegger, Roger Moore, Frank Sinatra, prinsesse Diana, der alle har købt billeder hos Dondé, og de er ægte nok. Altså kunderne. Normalt er forfalskninger billeder, der giver sig ud for at være den ægte vare, og som sælges for priser, der i betænkelig grad nærmer sig originalernes. Billig 'Gogh' Men hvis man erhverver sin van Gogh af professor Daniele Ermes, slipper man noget billigere. For 14.000 kr. - eller 2.000 euro - kan man få et særdeles karakteristisk og nogenlunde vellignende van Gogh-motiv på Dondé & Co.'s maleriudstilling i Radisson SAS Royal Hotel ved Vesterport i København. Desuden følger der et certifikat med, hvor Banca dell'Arte garanterer for, at billedet er 'faux Art'. Eller en vaskeægte kopi. Det er man nødt til, hvis man vil undgå at blive arresteret. Og Dondé har haft sine problemer med ordensmagten. Fupsamling Det hele begyndte, da Daniele Ermes Dondé i forbindelse med et dødsfald i familien skulle realisere en kunstsamling og fandt ud af, at alle malerierne på nær ét var uægte. Optændt af retfærdig harme begyndte han at lede efter den dygtige forfalsker og fandt til sidst frem til den skyldige. Hvert land sin smag Men han anmeldte ham ikke til politiet. For Dondé havde i mellemtiden fået en idé, så i stedet for en anholdelse blev der nu tale om en ansættelse. Og siden er kredsen af medarbejdere vokset, ligesom kundekredsen. »Jeg har kunder, der sagtens har råd til at erhverve en original, men som alligevel foretrækker en af mine kopier«, udtaler Dondé, som netop er så elegant, som man kan forvente af en rigtig italiener, der omgås filmstjerner og færdes hjemmevant i samfundspyramidens smalle ende. »Jeg har også kunder, der bestiller en kopi, selv om de ejer originalen i forvejen. Det kan være af sikkerhedshensyn. Vi giver folk den kunst, de drømmer om at eje, den kunst, som de har elsket, siden de f.eks. første gang oplevede den på et stort museum. Vi har specielle klienter til specielle kunstnere og specielle epoker. Hvert land har sine favoritter. Impressionisterne er populære over næsten hele verden. I Rusland er der stor interesse for van Gogh på grund af de stærke farver, mens Saudi-Arabien foretrækker billeder af Monet. I New York er det Gustav Klimt, van Gogh og så mig selv (Daniele Ermes Dondés farvestrålende malerier, red.), der skaber mest interesse. Og i Rom er kunderne mest til klassiske motiver, stilleben-billeder og landskaber«.