Staten kunne den dag i morgen, hvis den ellers fandt ideen god, tage fat på en ombygning af den meget omdiskuterede facade på det nye operahus i København. Ordet arkitektur er ikke nævnt i den aftale, der er indgået mellem 'Den Danske Stat, Christiansborg, Prins Jørgens Gård 11' og 'A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal' om sidstnævntes gave til den første. »Det er rigtigt, at der i aftalen ikke er noget, der forhindrer, at Operaen bygges om, men projektet har været fulgt af en officiel styregruppe, og staten har accepteret gaven, som den er. Og ud fra almindelig kutyme og moral ændrer man ikke på den af egen drift. Der er i hvert fald ingen planer om at lave den om«, ler kontorchef Jane Pade, Kulturministeriet. Drift og vedligeholdelse påhviler staten, der bl.a. forpligter sig til at fjerne eventuel graffiti fra husets mure og påse at området omkring Operaen, i de tidsrum, hvor belysning er nødvendig, er oplyst, således at personer kan identificeres, ligesom den i Operaen foyer værende ahornskal skal være belyst i samme tidsrum«. Dårligt kompromis »Hvad belysningen angår, er det vel bl.a. et spørgsmål om at skabe tryghed i et område, der på nogle tidspunkter kan ligge temmelig øde hen«, mener Jane Pade. Udformningen af den buede vestfacade med de store sprosser er af husets arkitekt Henning Larsen blevet betegnet som et kompromis, der blev indgået efter en hård strid med bygherren Mærsk Mc-Kinney Møller. Sidstnævnte fik det sidste ord, og det blev et kompromis, Henning Larsen i følge egne udtalelser er alvorligt ked af. Aftalen, der er underskrevet af statsminister Anders Fogh Rasmussen og Mærsk Mc-Kinney Møller, fylder blot tre A4-ark. Den er på 13 punkter, hvoraf nogle regulerer trafikken omkring operaen og de tilstødende grunde, der stadig tilhører A.P. Møller Fonden. Som der bl.a. står under punkt 12: »Personer med lovligt ærinde til og fra den til Den Danske Stat overdragne parcel har ret til færdsel, herunder også med motorkøretøjer, over de broer, der fører fra parcellen over de syd og nord for parcellen værende kanaler ...«. Godt nok, hvis man er en af dem, der har fået købt en billet. Mærsk Mc-Kinney Møllers medarbejder, direktør Lars-Erik Brenøe: »Vi har ingen kommentarer til aftalen«. Regler for kunstværker Og mens aftalen ikke nævner arkitektens arbejde, lægger den klare rammer for de værker, der er leveret af i alt 11 billedkunstnere. Som det hedder under punkt fire og fem: »Uden samtykke fra Almenfonden må der ikke ændres på den kunstneriske udsmykning, inklusive logo (tegnet af Per Arnoldi, red.) i foyergulv og andre steder i eller uden for OPERAEN«. »Der må ikke uden Almenfondens samtykke etableres ny kunstnerisk udsmykning i publikumsområdet eller ændres på placeringen af eksisterende kunstnerisk udsmykning i hele huset«. Her finder man bidrag fra blandt andre Olafur Eliasson, Per Kirkeby, Tal R og Jesper Christiansen. Så er der 'plaketten'. Den er placeret i foyeren og fortæller, hvem der er giver, og den må hverken ændres eller flyttes. Ligesom det i et »brev fra Det Kgl. Teater til Almenfonden skal afklares«, hvordan det i teatrets programmer skal angives, at Operaen er skænket af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal. Vi skriver OPERAEN med versaler i citaterne, fordi sådan har man valgt at gøre det i aftalen. Skulle Det Kgl. Teater i øvrigt få behov for at korrespondere med udlandet, fremgår det af aftalens første punkt, at navnet på bygningen er netop - »OPERAEN (engelsk: THE OPERA, fransk/italiensk: L'OPERA, tysk: DIE OPER, og spansk LA OPERA)«.