Det blev Clint Eastwoods film 'Million Dollar Baby', der i nat løb med de største filmpriser, da den blev hædret med i alt fire Oscar-statuetter for bedste film, bedste instruktør, bedste kvindelige hovedrolle og bedste mandlige birolle. Den årlige Oscar-uddeling i Hollywood var på forhånd ventet at munde ud i et kapløb mellem de to favoritfilm, 'The Aviator' og 'Million Dollar Baby'. Priser til 'The Aviator' 'The Aviator' kom bedst fra start og blev først på aftenen tildelt fire af de mindre priser (Scenografi, Fotografering, Klipning og Kostumer) og senere prisen for bedste kvindelige birolle. Så med fem Oscars blev´'Aviator' den mest vindende film. Men resten af aftenen var det især Clint Eastwood og skuespillerne fra hans film, der skulle på scenen og takke for de store priser. Anden Oscar til 30-årig Hilary Swank modtog en Oscar for bedste kvindelige hovedrolle i 'Million Dollar Baby', hvor hun spillede bokseren Maggie Fitzgerald. Trods sine kun 30 år er det hendes anden Oscar-statuette. Den første pris vandt hun i 2000 for sin præstation i 'Boys Don't Cry'. Morgan Freeman vandt prisen for bedste mandlige birolle i 'Million Dollar Baby'. Det er første gang den 67-årige Freeman modtager en Oscar i sin lange karriere. Eastwood den ældste modtager Veteranen Clint Eastwood, der både var nomineret i kategorien bedste mandlige hovedrolle og bedste instruktør, modtog sidstnævnte pris for 'Million Dollar Baby'. Den 74-årige Eastwood er dermed den hidtil ældste modtager af prisen som bedste instruktør - en pris, han snuppede for næsen af Martin Scorsese, som af mange var udråbt som favorit for 'The Aviator'. Oscar til Foxx som spået Jamie Foxx fik en Oscar for bedste mandlige skuespiller for sin rolle som soullegenden Ray Charles i filmen med den simple titel 'Ray'. Foxx, der debuterede for seks år siden, var en af storfavoritterne til den eftertragtede pris. Cate Blanchett for Hepburn Den australske skuespillerinde Cate Blanchett fik prisen for bedste kvindelige birolle i 'The Aviator', hvor hun spiller rollen som Katherine Hepburn. Den spanske saga om retten til at dø, der på engelsk har titlen 'The Sea Inside', fik prisen for bedste ikke-amerikanske film.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Betjent advarer: Ved du godt, at dine private oplysninger ligger frit på nettet?
-
»Voldsomt meget nede«: Danskerne holder igen med flyrejser. Særligt disse
-
Anerkendt økonom: Norge bør tage en debat om at dele sin rigdom – selv om det er ubehageligt
-
Hans kone brugte penge som en »vild sømand«. Her er det bedste bud på en dansk topspion
-
En lille hvid kanin har gjort min 5-årige søn mindst lige så skarp i logisk tænkning, som jeg var efter filosofieksamen
-
I Cannes begyndte folk at buhe højlydt i salene, når selskabet dukkede op på skærmen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
OVERNATNINGSTJEK
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
S - GN - HK: Ulvemanden læner sig ind over bordet og deler en hemmelighed: »Vi havde en spion«
Lyt til artiklenLæst op af Anders Legarth Schmidt
00:00







