Den fallerede popstjerne Michael Jackson overvejer nu selv at fortælle sin version af sagen om sexanklagerne mod ham. Det fortalte stjernens advokat Tom Mesereau under tirsdagens retsmøde. Jackson er blandt andet anklaget for seksuelt misbrug af mindreårige, men samtlige anklager er ifølge advokaten falske og udelukkende opfundet for at vriste penge fra Jackson. Direkte fra Jackson Mesereau antydede, at jurymedlemmerne ville komme til at høre Jacksons historie direkte fra den 46-årige sanger, der hidtil ikke har været opført på listen over vidner. »Hr. Jackson vil forklare jer, at han på et tidspunkt på Neverland Valley Ranch fik en dårlig fornemmelse af disse folk«, sagde Mesereau med henvisning til familien til den 15-årige dreng, der har rettet beskyldninger om overgreb mod Jackson. »Han tænkte, 'Jeg må se at komme væk herfra. Jeg elsker at hjælpe disse børn, men jeg må se at komme væk'«. Ikke normalt Mesereaus antydning af Jacksons eventuelle tur i vidneskranken blev dog ikke umiddelbart bekræftet af Jacksons talskvinde Raymone K. Bain: »De har endnu ikke truffet en beslutning«, sagde hun. Det er ikke normalt, at tiltalte i straffesager optræder som vidner til deres eget forsvar, og juridiske eksperter har da også givet udtryk for, at det næppe er sandsynligt, at han sætter sig i vidneskranken, fordi det vil give anklagerne mulighed for at krydsforhøre ham. Dreng gik amok Mesereau sagde også i sin fremlæggelse af sagen, at drengen, der har rettet beskyldninger mod Jackson, og hans søskende gik amok i Neverland. De brød ind i sangerens vinkælder, drak alkohol og bladede i hans 'pigeblade'. Anklagerne hævder, at det var Jackson, der gav den på det tidspunkt 13-årige kræftsyge dreng med kun en nyre vin, vodka og whisky og viste ham pornografiske billeder. Jury så dokumentarfilm Jackson er tiltalt for i februar og marts 2003 at have misbrugt drengen på sin landejendom, Neverland. Sagen startede i sin tid med udsendelsen af instruktøren Martin Bashirs dokumentarfilm 'Living With Michael Jackson', der viser superstjernen holde drengen i hånden, mens han siger, at han delte sit soveværelse med børnene. Da Mesereau havde afsluttet sin fremlæggelse, førte anklagerne Bashir som deres første vidne og afspillede den næsten to timer lange dokumentarfilm for juryen. Anklagerne sagde, at 'Living With Michael Jackson' og den efterfølgende, verdensomspændende furore fik Jackson og hans lejr til at gå i panik. Det fortsatte efter udsendelsen, da Jackson og hans rådgivere forsøgte at isolere drengen og hans familie og samtidig tvinge dem til på bånd at frikende sangeren. Vred Jackson Under krydsforhøret gik Mesereau hårdt til Bashir og antydede med sine spørgsmål, at journalisten havde løjet over for Jackson om motiverne til at lave filmen, og at han havde narret sangeren til at komme med de kontroversielle udtalelser. Bashir afviste at besvare de mange spørgsmål under hensyn til den retslige beskyttelse af journalister og deres kilder ifølge californisk lov og den amerikanske forfatning. Uden for retten blev Jackson spurgt af journalister, hvad han følte efter dagens retsmøde. Han svarede med et ord: »vrede«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Rockens førstedame var en stærk pioner – nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
80 år
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR







