Graavejr. Tusse (datteren, red.) fortalte, inden hun gik i Skole, at der i 1. Mellemklasse gik en Pige som var Datter af Redaktøren ved Fædrelandet Helge Bangsted. Hun var en meget sød Pige, men Klassekammeraterne var alligevel ubarmhjertige over for hende. De vendte Hovedet og sagde Puh!, naar de gik forbi hende. Jeg sagde, at det kunde hun jo ikke gøre for. Tusse svarede blot, at det var ubehageligt at have saadan en i Klassen, saa kunde man ikke engang synge Sabotørsangen. ... Der hørtes ved 11 Tiden et mægtigt, men uldent Brag. Ringede til Brandvæsenet. Vagten kunde kun sige, at det kom fra Nordvest. Iøvrigt kunde han fortælle, at Frihavnsvagten i Nat Kl. 0.45 havde skudt en Fyrbøder Otto Carlsen fra Oslo i den ene Arm, mens man Kl. 9.27 i Dag havde hentet Liget af en Mand, Smørumovrevej 163. Han var skudt i Hoved og Bryst. Det skulde være Hipo, der havde besørget det. Den Dræbte var forh. Løjtnant Jens Thorup. (...) Unge Sabroe (Politiken-journalist, red.) kom ind til mig. Han havde været i Jylland for at samle nogle Sabotør Fotos, men var kommen en Maaned for sent. Berlingske Tidende havde allerede været der og raseret for Billeder. De havde endog haft en Fotograf derovre, som flere Gange var bleven anholdt, men ufortrødent havde fotograferet videre og erstattet det, der var bleven ham berøvet. Hasager (chefredaktør på Politiken, red.) var bleven rasende. Atter var han kommen for sent. Han skældte unge Sabroe ud, i Virkeligheden var han ond paa sig selv. Han havde sovet. Han havde ikke været paa Højde med Situationen, hvordan skulde ogsaa en gammel Radikaler kunne det. (...) Der var yderligere nogle Dræbte. Kl. 3.13 i Nat var der bleven skudt en ubekendt Mand i Skovbrynet ved Hareskoven, og Kl. 5.45. endnu en ubekendt Mand i Jægersborg Allé ved Gyldenlundsvej. Den sidste havde det bekendte Nakkeskud. Det kunde ses paa hans Hænder, at han havde været mishandlet. Neglene havde været rykket ud og var nu ved at vokse frem, da han blev dræbt, formentlig en Fange. Man kan blive tænderskærende rasende, naar man tænker paa det. Nede fra 'Boghallen' hørte jeg et Par smaa betegnende Ting. I den sidste Tid har tyske Soldater købt tyske Kort i Massevis. De har inde i Forretningen staaet og peget. Dér var Tyskland ved at blive snæret sammen paa Midten. Og saa grinede de. Anderledes opførte en tysk Officer og en SS Mand sig. De vilde heller ikke have Kort over Tyskland, men betegnende nok - over København. De var meget stramme. (...) En Meddelelsefra Odense vakte stor Opmærksomhed: Gestapos Hovedkvarter var bleven bombet. (...) Hvad sigerman paa Politigaarden herom? Alt kan ske i de nærmeste Dage. Men det vilde være Synd for den smukke Politigaard, selv om den alle Dage har været en upraktisk Bygning. Inde paa Telegramredaktionen fortalte man en lille Historie fra Søerne. En tysk Bil nægtede at køre længere. Passagererne gik deres Vej og vilde lade Bilen afhente. Men Gadens Ungdom fik fat i Bilen, fik løsnet Bremsen og fik alle i Fællesskab verfet Bilen ned i Søen. Det var deres Indsats. En anden lille Historie. Forleden var et Cykelbud kommen i Passiar med en tysk Pige paa 14-15 Aar ved Øresundsvejens Skole, som er overtaget af Flygtningene. For at indynde sig gik han over til Bageren og købte et Stykke Wienerbrød, som han forærede Pigen, der glædestraalende tog imod det. Imidlertid havde der samlet sig en Flok af Gadens Ungdom. Pludselig gik de løs paa det generøse Cykelbud, som blev gennembanket. Han løb sin Vej og lod Cyklen og Pigen staa. Naa, men hun havde dog faaet Wienerbrødet. Stemningen er ond og bitter. Det bliver uhyggeligt, naar Sindene koger over.