Er det egentlig ikke lidt synd for Harry? Skulle han ikke tage og få sig en tilværelse ud over Taunusen og det evindelige druk med Bahnsen? Det spørgsmål er der nok mere end en tv-seer, der har stillet sig selv efter at have set de populære DSB-reklamer med den populære duo Søren Pilmark og dukken Harry på skærmen. Og vi har jo haft på fornemmelsen, at Harry godt kunne tænke sig kvindeligt selskab. Hvem husker eksempelvis ikke hans store øjne til togstewardessen på strækningen København-Malmø i sin tid? Harry møder en dukke Men nu kan Politiken afsløre, at der er håb forude for Harry for så vidt angår kontakten til det modsatte køn. Ifølge DSB's kommunikationsafdeling er det nemlig sikkert og vist, at den oktanglade, lilla dukke har truffet en artsfælle, som han er faldet for et brag. Kvinden i Harrys liv hedder Solvej, oplyser DSB. Hun arbejder i en af de såkaldte 'Kort & Godt-butikker', der findes rundt omkring i landet, hvor DSB's kunder både kan købe kort, billetter og kioskvarer. Og når Harry overhovedet forvildede sig derind, skyldes det, at han troede, det også var muligt at købe benzin. Bahnsen kender tøsen Landets tv-seere vil kunne stifte bekendtskab med Solvej og Harry fra 25. april, hvor den første af i alt tre nye reklamefilm vises. Den næste kommer i løbet af en måneds tid, og den sidste får premiere efter sommerferien, oplyser DSB's kommunikationsafdeling. Og Bahnsen? Jamen han er selvfølgelig glad på sin vens vegne. Desuden kender han som passioneret togrejsende hende udmærket i forvejen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter Hummelgaards forfremmelse
-
Elisabet Svane: Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
-
Er det en joke?
-
Nu har økonomer regnet og sat tal på regeringens løfter
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Analyse
Debatindlæg af Anja Bache
Debatindlæg af Timothy Garton Ash







