Ritta (datteren, også kaldet 'Tusse', red.) reddede sig igen en Skovtur med Geismars. Elsa (hustruen, red.) smurte fin Mad til Tusse. Solen skinnede. Der var Foraar i Luften selv om Vinden var kølig. Elsa og jeg fik Frikadeller med Spinat til Middag. Efter Krigsbogen gik vi en tur i Haven. Havde Liggestolene fremme og nød Solskinnet. Dejlig grønt allevegne. Ked af, jeg skulde paa Bladet. Der var en stor Reportage-Historie med Kædebreve. Den tog det meste af Aftenen. Gl. Næsh (Politiken-journalist, red.) sad deroppe og arbejdede for sig selv. Der var forskellige Hipo Skydninger rundt om i Byen. (...) Det forlød, at Mussolini var bleven fanget. Det vakte en vis uærbødig Morskab. Andersen (Politiken-journalist, red.) kom ind og snakkede med mig. Han saa med Betænkelighed paa den russiske Politik. Molotovs (sovjetisk udenrigsminister, red.) Optræden i Amerika ved Konferencen var temmelig storstilet. Andersen var ikke glad ved Russerne. »Men«, sagde han »man skal i Øjeblikket holde denne Antipati for sig selv og ikke skabe Skillelinjer. Under alle Omstændigheder er Russerne ikke farlige for dansk Nationalitet, hvad Tyskerne er«. Da jeg Kl. 19 1/2 tog hjem, var det forbi med det fine Vejr, Regnen styrtede ned. Men jeg var sulten, saa jeg gik ikke i Ly. Som Følge deraf blev jeg temmelig vaad. Tusse var kommen hjem fra Skovturen saa træt, at hun straks var gaaet i Seng. Nede paa Gaden var der meget Postyr. Unge Mennesker kom fra Afdansningsbal, Pigerne i lange stærkfarvede Kjoler, der hurtigt blev gennemblødte. Nogle af dem fløjtede Sabotørvisen. Arbejdede med Krigsbogen. Dr. Lehmann ringede. Elsa talte med ham om sit Hospitalsophold. Derefter førte vi en lang Passiar om københavnske Presseforhold, naar Krigen var forbi. Jeg nævnede ikke Rygtet om, at Schoch (modstandsmand og tidl. chefredaktør på Nationaltidende, red.) skulde være Redaktør af Berlingske Tidende og Gudme (Politiken-redaktionssekretær, der var flygtet til Sverige, red.) af Politiken. Men Lehmann kom til Dels selv ind paa det. I hvert Fald det med Gudme. Skov (lederskribent på Politiken, red.) havde nu igen været hos ham, og vilde tale med ham. Saa sad han i Knibtangen. Skov havde aabenbart selv været bange for Gudme. I Morgen fandt Samtalen Sted. Klokken nærmer sig nu de 23 Stykker. - Apropos, noget Lehmann sagde: Dommer Jesper Simonsen, en af de Højradikale, som altid har modarbejdet Dødsstraffen, er nu stemt for den. Mentaliteten er vel nok forandret herhjemme.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
-
Elisabet Svane: »Det er jo den post, man skulle tro, at Lidegaard skulle have haft. Det er en stor post«
-
Ukraines spektakulære modangreb sætter en stopper for Putins fest
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Debatindlæg af Timothy Garton Ash
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen








