'Dogville' var et mesterværk, og det er 'Manderlay' i mindst lige så høj grad. Så overstrømmende var journalisten Måns Hirshfeldt fra Sveriges Radio i sin bedømmelse, da Ritzau bad ham og andre udenlandske kolleger om at vurdere Lars von Triers nye film efter pressevisningen ved festivalen i Cannes. Savner Kidman Hirshfeldt fandt, at den danske instruktør på en flot måde havde svaret på anklagerne for at være antiamerikansk i sin forudgående film ved bare at hælde endnu mere benzin på bålet i anden del af USA-triologien. »Korografien er igen meget flot og med til at skabe en perfekt illusion. Men jeg mener også, at filmen har et problem: Nicole Kidman mangler som Grace«, mente den svenske journalist. 'Stærk film' Emmanuel Hicht fra den franske avis Les Echos fandt, at 'Manderlay' er en meget bemærkelsværdig film. »Efter min mening den bedste i hovedkonkurrencen indtil nu. Det er en meget intelligent måde at lave en politisk film på, med distance og så alligevel så stærkt«. Hollandsk skepsis Jeroen Stout fra NPS Radio 1 i Holland havde sine forbehold, selv om filmen også efter hans opfattelse er en sikker priskandidat. »Den bedste, jeg indtil nu har set i hovedkonkurrencen, er østrigeren Michael Hanekes franske produktion, 'Caché'. Som koncept og politisk statement fungerer 'Manderlay' glimrende, men jeg synes ikke, at den fungerer 100 pct. som drama. Filmen kræver en opmærksom tilskuer, og især den sidste del satte i høj grad nogle tanker i sving«, erklærede den hollandske radiomand. Begejstret østriger Som repræsentant for andre grene af miljøet blev pressevisningen også overværet af bl.a. Hans Hurch, direktør for Vienna International Film Festival i Østrig. Han var begejstret for, hvad han lige havde set og satser på 'Manderlay' som et af trækplastrene ved sin festival til oktober. »Fantastisk, som Lars von Trier udvikler sig. I denne film viser han sig som mere politisk, endnu mere Brecht-inspireret end i 'Dogville', mere intelligent og afklaret, men samtidig også meget følsom og på ingen måde kynisk. Det er interessant, at næsten alle bemærkelsværdige film om et bestemt land, der er lavet i de seneste årtier, er instrueret af folk, som kommer fra et andet land«. Howard glimrende Ifølge Hans Hurch har Lars von Trier også vist, at han ikke er afhængig af Nicole Kidman i sin triologi. »Bryce Dallas Howard gør det storartet, samtidig med at filmen fungerer som fremragende ensemblekunst«, sagde den østrigske filmmand.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Han døde i et bilbombeattentat i 1972. Men hans tekster er uhyggeligt aktuelle
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen







