»Siden 1993 har dansk film ændret sig fundamentalt. Der er kommet flere danske film i biografen, der bliver lavet mere reklame, kvaliteten er gået op, og vi får flere forskellige film fra danske producenter«, siger Ib Bondebjerg, professor i film- og medievidenskab ved Københavns Universitet. »Biografen har tidligere haft ry for at være underlødig. I dag er filmkulturen mere accepteret som et kulturelt udtryk«. Danske film ligger højt på listenGår danskerne mere i biografen, eller er tallet et resultat af, at store amerikanske film som 'Ringenes herre' får statistikken i vejret? »Det er de film, der lægger sig ind på toptilisterne og er med til at skabe nogle overdimensionerede events omkring film. De trækker mange i biografen. Men det bemærkelsesværdige er, at dansk film ligger temmelig højt oppe, på anden-, tredje- eller fjerdepladsen på årets topti. Jeg tror, at det er lysten til at gå i biografen, der generelt er steget«. Antallet af danskere, der går i biffen tre-fem gange om året eller mere end fem gange, er til gengæld faldet med henholdsvis 3 og 7 procent på de sidste 12 år. Går vi så overhovedet mere i biografen?

»Der er et større publikum, som ikke kommer så tit i biografen, men det har været stort nok til at hæve det generelle niveau. Den tunge ende af biografpublikummet er kommet mere på banen og har fået det samlede antal til at gå op«. »Man har fået fat i en gruppe, som traditionelt har været svær at få fat i«. Bedre biograferHvordan har man fået fat i dem? Siden 1975 er andelen af folk, der aldrig går i biografen, faldet fra 21 procent til 11 procent i 2004? »Biograferne er blevet bedre med lydforhold og siddeforhold. Der er satset meget for at højne biografkulturen. Der er et større udbud af danske film, som trækker interessen specielt i forhold til dem, der ikke går så meget i biografen. Det ældre og midaldrende publikum og dem med børn«. »Vi bliver bombarderet af foromtaler og interview med skuespillere og instruktører. Der er i dag skabt et langt stærkere journalistisk og reklamemæssigt kredsløb omkring film«. Er interessen forårsaget af den danske bølge i filmen, eller er der også andre forklaringer? »Der er et større kulturelt kredsløb omkring film, masser af festivaler, eksempelvis NatFilm Festivalen, hvor man gør noget særligt ud af det at gå i biffen. Den type events og kulturelle kredsløb spiller en stor rolle«. Flere medier presser påFlere danskere end tidligere går altså i biografen. Men hvordan kan det være, at de ikke gør det så ofte som før? »Filmforbruget i dag fordeler sig over flere medier. Men enhver, der har set film på internettet, vil sige, at det ikke kan konkurrere med biografen. Derimod kan dvd, video og større skærme have en effekt, fordi det tilnærmer sig biografen«. Vil hjemmebiografen blive en trussel? »Man har dødsdømt biografen mange gange. Men der er nogle ritualer knyttet til det, som ikke kan erstattes, når man sidder derhjemme og kukkelurer. Oplevelsen af at være del af et publikum og en event«. Hvilken betydning har det for dansk film, at flere går i biffen, men at vi til gengæld ikke gør det så tit? »Så længe der er fremgang i antallet af folk, der går i biffen, og så længe den danske andel af film, der bliver set i biffen, går op, så vil den danske filmindustri have kronede dage«.